LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Fredericia overvandt chokstart på Amager

| NordicBet Liga | 6 kommentarer
Fredericia overvandt chokstart på Amager
Foto: Joan Barløse, FC Fredericia
Highlights: Wolverhampton overraskede United og fik uafgjort
Mathias "Malte" Johannsen: Lyngby er et godt 1. divisionshold
Nybo før Fremad Amager: Vi skal have fokus på os selv
Highlights: Viborg FF - FC Fredericia (Pokal)
Niels Letort: Ikke en drømmemodstander
FC Fredericia kom bagud med 0-1, men endte med at vinde med 3-1, da klubben søndag gæstede Fremad Amager. Hjemmeholdet blev reduceret til 10 mand undervejs i opgøret.

FC Fredericia var søndag taget en tur til Amager, hvor målet var at få oprejsning efter sidste uges nederlag til Nykøbing FC i 1. division.

Det var dog ikke blot en formsag for de rødblusede, for klubben skulle op imod Fremad Amager, som mødte op til opgøret med to sejre i bagagen.

Og hjemmeholdet kom da også stærkt ud til kampen. Allerede efter fem minutter kom de blåblusede således foran. Fredericia smed bolden væk i opspillet, og det udnyttede Samson Iyede til at sætte i fart med bolden, inden han lagde den til rette for Lukas Engel, som scorede sikkert.

FC Fredericia fandt dog stille og roligt sit niveau i opgøret, og efter en halv time kom forløsningen.

Dennis Høegh satte i høj fart og lagde tre-fire mand bag sig på kanten af feltet, inden han med en strakt tå bankede bolden op i nettaget til 1-1.

Derefter havde Christian Sørensen ifølge Fredericia Dagblads udsendte et par store muligheder for at score, men han misbrugte.

Efter pausen havde Fremad Amager et par fine muligheder, men efter 63 minutter gjorde de det svært for sig selv. Samson Iyede blev således tildelt sit andet gule kort, og så måtte han forlade banen før tid.

Det satte for alvor FC Fredericia i gang. Efter 70 minutter lykkedes det klubben at drage fordel af overtallet. Mathias Johannsen, som er ny i Fredericia, fik bolden i feltet efter noget klumpspil, og han formåede at banke bolden op i nettaget til 2-1.

Minuttet efter lukkede FC Fredericia kampen. En dårlig tilbagelægning i Fremad Amager-defensiven gav Anders Holvad chancen foran et tomt mål, og den misbrugte han ikke - og så stod den 3-1.

FC Fredericia havde dermed vendt 0-1 til 3-1, og klubben er nu på 12 point, mens Fremad Amager har ni point.


Stream fodbold fra Premier League, Superligaen og Europa League på Eurosport Player. Kom i gang nu
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

6 kommentarer

Allan FA 16:07          
En af de mest absurde fejlkendelser jeg nogensinde har set.

En ting er at give gult kort til en spiller, der træder et skridt frem og hurtigt tilbage i en frisparksmur.
En anden er at give det som andet gule, når det første har været for et lille frispark, der stoppede et modangreb.
En helt tredje at give det, når det er en Fredericia-spiller, der skubber ham.

Kan godt forstå dommeren var så rystet over sin egen inkompetence, at han fuldstændigt mistede grebet om kampen og tillod noget, der mindede om masseslagsmål uden så meget som en påtale.
hartwich 16:09          
En kamp der blev ødelagt af den nok dårligste dommer jeg har set på dansk jord.
Samson der får sit andet gule kort, da han overskrider dommerens "skum spray" efter at være blevet skubbet i ryggen af en Fredericia spiller. Hvor Frederica gør opmærksom på det på trods af de selv skubber spilleren frem. Dommeren taber derfra fuldstændig kampen, uddeler 3 kort alene i den situation. Senere i kampen er der flere slåskampe, og trænerne fra begge hold blev udvist. En dommer der fuldstændig ødelægger en ellers god kamp, hvor Frederica var det bedste hold på dagen.
Jens8920NV 18:25          
Utroligt at denne dommer får lov at dømme i 1. div., håbløs hver gang, også da han var i SL i knap 1 sæson, det hjælper åbenbart at have en far i dommerudvalget.....
filthat 18:30          
hvem var dommeren?
The Jinx 19:31          
Benjamin Svedborg.
filthat 19:52          
Ja ok, det kunne jeg godt have gættet.

Den mand er simpelthen så håbløs.

Han vil så gerne sætte sig selv i fokus og alligevel kan han præstere fuldstændig at miste kontrollen over en kamp.
Søndag 23. september