Luk

Fredericia-profil: Svært når man scorer tidligt

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Anders Holvad var ærgerlig efter nederlaget til FC Helsingør mandag aften, hvor han blandt andet nævnte den tidlige føring som en del af årsagen til kampens forløb.

De fik den drømmestart, de kun turde håbe på. Men derfra gik det ned ad bakke for FC Fredericia.

Mandag tabte det jyske mandskab med 1-4 til FC Helsingør på udebane i en kamp, der ville senderen vinderen helt til tops af NordicBet Ligaen.

Kristian Kirkegaard sparkede gæsterne i front efter bare tre minutter, men to mål i den anden ende i både første og anden halvleg slukkede drømmen om en førsteplads.

Det var Anders Holvad selvsagt ked af efter kampen, da TV 3 Sport fangede ham.

- Nogle gange er det svært, når man scorer det tidlige mål. Så prøver man måske mentalt at beskytte det, uden det egentlig var planen, lød det, hvorefter han roste modstanderen.

- Helsingør gjorde det rigtig godt, og vi fik slet ikke udnyttet de rum, som vi egentlig syntes, der var. De gjorde det rigtige ved at holde på bolden og spille den rundt om os.

Anders Holvad blev taget ud små 10 minutter før slutfløjt. Nederlaget betyder, at FC Fredericia stadig befinder sig på en fjerdeplads med tre point op til Helsingør på førstepladsen.


Af Rasmus Glud
Tirsdag 25. januar