Infoboks
Schalke 04 - Mainz 05 0-0
Bundesliga
|
---|
Frederik Rønnow havde flere store redninger, da Schalke 04 spillede 0-0 mod Mainz i Bundesligaen fredag aften.
Der var bundbrag i Bundesligaen fredag aften, da Schalke 04 tog imod Mainz 05.
Inden opgøret var der otte point mellem de to mandskaber, og derfor havde bundproppen fra Schalke brug for de tre point, hvis de fortsat ville bevare håbet om overlevelse.
De havde deres nye træner, Dimitrios Grammozis, med på bænken for første gang, og han havde faktisk valgt at give spilletid til danske Frederik Rønnow, som dermed startede i målet for hjemmeholdet.
Og danskeren fik nok at se til gennem opgørets 90 minutter, da Schalke havde problemer med Bo Svenssons tropper hos Mainz, som havde flere muligheder gennem første halvleg.
Gæsterne fra Mainz lignede mest et mandskab, der jagtede de tre point, og de skulle nok også have bragt sig selv i front kort tid før pausen. Her havde Adam Szalai en stor chance, da han sendte et hårdt skud afsted mod Rønnow inde på stregen.
Danskeren kunne ikke gøre noget ved det flotte skud, men desværre for Szalai røg bolden tæt forbi den ene opstander.
Rønnow med stor redning
I anden halvleg var der stort set kun et mandskab på banen, da hjemmeholdet fra Schalke slet ikke formåede at finde hverken sig selv eller Mainz’ mål.
Ude på sidelinjen kunne Grammozis se opgivende på, hvordan hans mandskab på ingen måde skabte noget.
Mainz skal derimod nok hjem og have noget skudtræning, da de gennem anden halvleg havde den ene mulighed efter den anden på Rønnow, men de var heller ikke en trussel foran mål.
Med 20 minutter tilbage af opgøret fik Jonathan Burkhardt et stort tilbud, efter at han havde taget bolden flot ned med brystet.
Den efterfølgende aktion var dog ikke succesfuld, da forsøget røg langt forbi mål til stor ærgrelse ude hos Svensson på Mainz-bænken.
I slutningen af kampen trykkede gæsterne fra Mainz på, da de godt vidste, at Schalke ikke havde noget at skyde med.
Men ud af ingenting, kom Schalke frem til deres største mulighed ti minutter før tid, da Suat Serdar var ved at snyde Mainz for point, men hans forsøg blev dog blokeret.
Kort tid efter viste Rønnow så stor klasse, da han i flere omgange hev en flot redning frem, hvor han blandt andet var helt nede ved stolpen med en stærk parade. Danskeren var dermed hovedårsagen til, at Schalke kunne holde stand i slutfasen.
Kampen endte uden scoringer, og derfor spillede Schalke 04 og Mainz 0-0 i Bundesligaen fredag aften.
12 kommentarer
Rønnows redning med ca. 10 minutter igen var god, men ellers blev han ikke sat på de store prøver. Men rart med et clean sheet ovenpå et par store nederlag. Forhåbentlig er det nok til at få genvalg i næste kamp.
Lidt skræmmende at se flere Schalke-spillere med krampe sidst i kampen -er det til følge af fejldoseret træning?
IMPONERENDE !
Men Schalke er helt væk. Det må klokkeklart blive 2. Bundesliga.