Luk

Frederik Winther kan få chancen i Augsburg

| International | 3 kommentarer

Infoboks

Bochum - Augsburg
DFB Pokal (27/10)
bet365 2,30 3,50 3,00

FC Augsburg er ramt af flere skader i det centrale forsvar, og derfor kan danske Frederik Winther få chancen, da cheftræner Markus Weinzierl stoler på sin danske stopper.

Frederik Winther er ny mand i FC Augsburg, da han endelig er kommet til Bundesligaen, efter klubben købte ham hos Lyngby og siden udlejede ham til De Kongeblå.

Nu står Winther over for et nyt skridt i karrieren, hvor han skal forsøge at spille sig ind på Bundesliga-mandskabet, og den chance kan komme tidligere, end hvad han måske selv havde forventet.

Augsburg er nemlig hårdt ramt af skader i bagkæden, og derfor kan Winther få chancen, når det tyske mandskab tørner sammen med Cagliari i en testkamp.

Det mener tyske Kicker i hvert fald, og der kan være noget om snakken, da cheftræner Markus Weinzierl har tillid til danskeren.

- Jeg tror på, at han i den nærmeste fremtid spiller sig på holdet i Bundesligaen. Han skal vænne sig til tempoet og være villig til at lære. Han er et talent, som vi vil give tid, udtaler cheftræner Markus Weinzierl ifølge Kicker.

Det er lørdag, at Augsburg og Cagliari tørner sammen i en testkamp, hvor Frederik Winther kan få en rolle i opgøret.


Af Raymund Nelausen
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober