Luk

Freiburg og Leipzig delte i indvielse af stadion

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Freiburg - RB Leipzig 1-1
Bundesliga
32' 0-1 Emil Forsberg
64' 1-1 Woo-Yeong Jeong

Freiburg indviede lørdag eftermiddag deres nye stadion med et uafgjort resultat mod Leipzig i Bundesligaen. Yussuf Poulsen spillede hele kampen.

Lørdag eftermiddag tog Freiburg imod Yussuf Poulsen og RB Leipzig i Bundesligaens ottende runde. Det var den aller første kamp på Freiburgs nye hjemmebane Europa-Park.

Hjemmeholdet var før dagens kamp det eneste ubesejrede hold i den bedste tyske række, og de havde ikke tabt en fodboldkamp i de seneste ti kampe i alle turneringer.

Der ventede derfor en svær opgave for RB Leipzig, som før dagens kamp lå midt i tabellen. Yussuf Poulsens tyske holde kom dog til kampen med sejre i de to seneste ligakampe med en målscorer på samlet 9-0.

Poulsen startede på toppen for gæsterne i en kamp med en livlig første halvleg.

Begge hold spillede frisk fremad, hvilket gave flere fine muligheder til begge hold.

Efter en halv times tid blev Christopher Nkunku tacklet, og da han var lige inde i feltet, så blev der dømt straffespark til Leipzig. 

Det tog Emil Forsberg sig af med stor sikkerhed. 1-0 til gæsterne, hvilket også var resultatet ved pausen.

Freiburg pressede i anden halvleg på for en udligning, hvilket gav pote efter 63 minutter, da Woo-Yeong Jeong satte hovedet på et Vincenzo Grifo-indlæg, og så var alt lige igen på det nye Europa-Park i Freiburg.

Hjemmeholdet gik efter sejren i deres hjemmebanedebut, men der kom ikke flere mål i opgøret, som endte 1-1.


Af Tobias Bladt Haarder
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december