Luk

Freiburg-stjerne storflirter med Bayern

| Bundesliga | 6 kommentarer

Infoboks

Bayern München - Tottenham
Champions League gruppe B (11/12)
bet365 1,36 5,50 7,00
NordicBet 1,37 5,80 8,40
Oddset 1,35 5,70 8,00
YouBet 1,38 5,80 7,50

Det vil være meget specielt for Freiburg-angriber Luca Waldschmidt at tørne ud for Bayern München, siger han selv.

Den 23-årige angriber Luca Waldschmidt er Freiburgs helt store profil, men det er ikke sikkert, at klubben får lov at beholde ham så længe.

I hvert fald er han så småt gået i gang med at flirte med Bayern München, der som bekendt har det med at støvsuge Bundesligaen for profiler.

- Det er den største og mest succesfulde klub i Tyskland. Det ville være meget specielt at spille der. Men det er ikke noget, jeg har så travlt med lige nu.

- Nogle klubber er målestokken for alt andet. I Tyskland er det Bayern München. Hvis man ser på hele Europa, synes jeg, Real Madrid er ret fede, siger Luca Waldschmidt ifølge bulinews.com til t-online.de.

Luca Waldschmidt har været i Freiburg siden sommeren 2018. I denne sæson har han scoret fire Bundesliga-kasser.

Præstationerne i Freiburg gav ham i oktober landsholdsdebut for Tyskland.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

6 kommentarer

stern-des-südens 15:47          
"Bayern München, der som bekendt har det med at støvsuge Bundesligaen for profiler".

Dårlig journalistik at tage parti!!

BvB, Leipzig, Leverkusen osv. køber da ligeså meget ind hos konkurrenterne!!
Misundelse er en grim ting!!
EfB 1924 17:36          
Tænkte det samme, det er dårlig stil fra ham skribenten at han ikke er neutral.
BayernMunchen 09:14          
I hvert fald er han så småt gået i gang med at flirte med Bayern München, der som bekendt har det med at støvsuge Bundesligaen for profiler.
Skrev I det samme, da Dortmund købte Hazard og Schulz?
EfB 1924 14:24          
Skrev I det samme, da Dortmund købte Hazard og Schulz?
For ikke at glemme Brandt.
Foggy 14:45          
Jeg gider ikke en længere diskussion omkring at støvsuge ligaen for profiler, men der er et hierarki Bundesligaen.

Bayern er størst og bedst og kan handle i alle klubber. Dernæst kommer Dortmund, som gør det samme - bare ikke i Bayern.

Vi vil ikke se, at Dortmund henter Coman, Alaba eller Kimmich i Bayern. Det er det, jeg tror, folk hænger sig i.
EfB 1924 16:15          
Vi vil ikke se, at Dortmund henter Coman, Alaba eller Kimmich i Bayern. Det er det, jeg tror, folk hænger sig i.
De hentede da Hummels i sommers? Hentede ligeså Götze tilbage i 2016. Jeg er dog enig i Bayern aldrig havde solgt Hummels til Dortmund hvis de ønskede at beholde ham.
Mandag 9. december