LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Frem-chef ærgrer sig over tre spilleres exit

| 2. Division | 5 kommentarer
Frem-chef ærgrer sig over tre spilleres exit
Foto: Getty Images
Tre spillere forlader Boldklubben Frem, og sportschef Dennis Poulsen er ikke glad for timingen i de tre spilleres afsked. Klubben henter samtidig en ung forsvarsspiller ind i truppen.

Boldklubben Frem siger farvel til tre og goddag til én.

Forsvarsspilleren Jonas Nørremark og midtbanespillerne Herve Gamys og Mads Julø har ønsket at forlade klubben i jagten på mere spilletid, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Afskeden med de tre passer ikke sportschef Dennis Poulsen særlig godt.

- Udover Jonas Nørremark har vi modtaget ønsker fra Herve Gamys og Mads Julø om, at de gerne vil skifte for at få spilletid andre steder.

- Når vi ikke har kontrakter, så er der desværre ikke meget, vi kan gøre, og da de ikke har spillet, er de ikke låste. Jeg forstår spillernes bevæggrunde og ønske om mere spilletid, men jeg er bestemt ikke glad for timingen, siger Dennis Poulsen.

- Jeg hører nok til den gamle skole, hvor man ikke løber fra pladsen, før sæsonen er slut frem for midt i en. Men det er gode gutter, og de ønskes det bedste fremover, siger han.

Klubben oplyser samtidig, at den 19-årige forsvarsspiller Morgan Stewart skifter til klubben med øjeblikkelig virkning fra NB Bornholm.

Stewart kan både spille i midterforsvaret og på venstre back, oplyses det.

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen
Mandag 22. april