Luk

Frem må æde hård straf: Lige i overkanten

| Danmark | 8 kommentarer

Infoboks

BK Frems formand Per Jakobsen mener, at spillerne kan lære af den situation, som har givet Daniel Anusic fire dages karantæne i skyggen. Han mener dog, at karantænen er lige i overkanten for en situation, som er tolket forskelligt.

BK Frem-spiller Daniel Anusic blev for nyligt idømt yderligere to spilledages karantæne oveni sine i forvejen to karantænedage for et rødt kort tildelt for upassende sprogbrug i en pokalkamp mod Brønshøj i begyndelsen af september.

I Frem har man set alvorligt på den sag, hvor man dog ikke har været helt enig i dommerens udlægning af hændelsen, der i alt har kastet fire karantænedage af sig.

Men formand Per Jakobsen håber, at sagen kan være en lærestreg for klubbens spillere, når adrenalinen pumper, siger han til bold.dk.

- Spillerne kan nogle gange lære af det her, så de ved, at de skal holde hovedet koldt, når det spidser til, siger han og fortsætter om situationen, hvor Anusic fik rødt for, ifølge kampens dommer, at have sagt 'du får den i røven og munden din fucking svans':

- Det er altid skide svært, når spillerne kommer i de situationer og specielt i en pokalkamp med meget på spil mellem to klubber. Der ryger nogle gange finker af fadet, og der siges nogle ting, som ikke skal siges.

- Når vi har spurgt Anusic, er vi ikke helt sikre på, at dommeren har ret i, at det er det, der blev sagt.

- Han siger selv, at han ikke har sagt det, og vi kan ikke helt stå på mål for, hvad der er blevet sagt, og hvem der har ret, og om der er blevet tolket lidt forskelligt.

- Nu har han fået fire dage, og det synes vi er lige i overkanten, men det må vi æde.

Anusic har overfor bold.dk forklaret sin side af situationen, og det kan du læse her.

Frem tager stor afstand fra homofobi 

Ifølge kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans opfattede dommeren Anusic' udtalelser som homofobiske, og den slags tager Frem afstand fra, siger klubbens formand.

- Du kan sagtens kalde udtalelserne homofobiske, men han siger, at han ikke har sagt det (din fucking svans, red.). Klubben tager selvfølgelig stor afstand fra det, og det tror jeg også, at Anusic gør, for han er normalt en rigtig stille og rolig fyr, siger Per Jakobsen og fortsætter:

- Det er svært at sige, hvad der er blevet sagt, når andre ikke har været omkring, så vi må bare æde den beslutning, og det må Anusic også. Men selvfølgelig tager vi afstand fra det, hvis han rent faktisk har sagt det.

Frem-formanden fortæller, at man efter hændelsen har forsøgt at komme til bunds i sagen.

- Vores sportschef og Anusic har talt om, hvad der skete og blev sagt i situationen. Det var en rimelig kaotisk afslutning, men igen, adrenalinen pumper, og så bliver der sagt nogle ting, som måske ikke skal siges, siger han og tilføjer:

- Der var jo forskellige meninger om, hvad der præcist blev sagt. Vi har også et fint forhold til Brønshøj, og ingen af os ønsker noget dårligt for hinanden, så jeg tror mest, det har været et dommerskøn af, hvad han har hørt.

Ifølge Disciplinærinstansens kendelse overtrådte Anusic §12 om upassende, fornærmende eller hånende sprogbrug, ligesom han brød DBU's Adfærdskodeks.


Af Jonas Dalgård

8 kommentarer

puting kuneho 15:29          
Han må da vide hvad han har sagt eller ikke sagt...
Lasse599 15:41          
Det er jo lidt sjovt, at Anusic så ikke fortæller, hvad han selv mener han sagde....??

Benægt, benægt, benægt - virker det ikke, så benægt noget mere!
km2014 16:11          
Hvorfor er det ikke dommeren der har hørt forkert?
Har I set mine nøgler? 16:27          
Det er jo lidt sjovt, at Anusic så ikke fortæller, hvad han selv mener han sagde....??
Det er jo lidt sjovt, at du har forsøgt at komme igennem med præcist dette budskab også i den artikel, der indeholder Anusic´ forklaring.

Du prøver. Du prøver rigtigt hårdt. Men Anusic har - som du jo også ved - fortalt, hvad han selv mener, han sagde.

Guderne må vide, hvad din mission er. Nok bare at være en trold.
Jax Lothbrok 16:35          
Og hvorfor er det at man i dagens samfund er så hysteriske, at man i en opildnet situation på en fodboldbane ikke kan komme til at sige ting i heden, uden man skal hænges ud som homofob eller lignende?

Jeg kender ingen af spillerne her, men det er to traditionsklubber så gætter på der har været tænding på og har man selv spillet fodbold på bare et nogenlunde plan, så ved man for pokker da godt at der nogle gange ryger ting ud af munden på folk, uden det er personligt eller som udtryk for et personligt politisk ståsted. Det er sport, for fanden.
"svans, bums, idiot, luder, spasser," osv. er ganske normalt at høre inde på banen, hvis man nogensinde har begivet sig indenfor linjerne. Prøv at ta´ til England, køb billet på front row og hør spillernes kommunikation med hinanden.
BKF 18:43          
Og hvorfor er det at man i dagens samfund er så hysteriske, at man i en opildnet situation på en fodboldbane ikke kan komme til at sige ting i heden, uden man skal hænges ud som homofob eller lignende?
Ding, ding, ding!
ramelow 19:59          
Derfor skal man da ikke tillade sprogbruget, bare fordi man gør det i England eller det er normalt i kampens hede. Synes det er fint at man tager afstand fra grænseløst svineri. Og jeg synes i særligt grad at forbundet er forpligtet til at beskytte amatørdommere for det pres e bliver udsat for. Man kan sagtens konkurrere på højt plan uden man trash talker til hinanden konstant. I det hele taget klæder det ingen at miste besindelsen på den måde og krybe så langt ned, at man bare åbner op for godteposen, fordi alt er "tilladt" på banen - det jo ikke personligt. Det er skidt argument.
Fredag 4. december