Luk

Frem-topscorer blev helt og skurk i remis

| 2. Division | 5 kommentarer
Frem-topscorer blev helt og skurk i remis
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Frem-topscorer Tonni Adamsen scorede og blev udvist, og det endte dermed 1-1 hjemme mod Vanløse i 2. division gruppe 1.

Frem er efter en sløj sæsonstart kommet i gang i 2. division med tre kampe som ubesejret, og lørdag bød Valby-klubben velkommen til Vanløse, der indtil videre har været nærmeste forfølger til topholdet FC Helsingør.

Frem var mest toneangivende i første halvleg, hvor især Tonni Adamsen var livlig i offensiven, og kort før pausen var han med i en vigtig aktion.

Adamsen fandt Daniel Anusic i dybden, som blev væltet omkuld af Vanløse-målmand Lasse Krogh i feltet.

Tonni Adamsen tog sig af straffesparket, som han i to omgange sendte ind til 1-0-føring til Frem, og det var hans femte sæsonmål i 2. division.

Kort efter kunne Frederik Christensen og Jacob Pind havde øget føringen, men dobbeltchancen løb ud i sandet.

I anden halvleg indtog Adamsen en uheldig hovedrolle. Efter godt ti minutter af anden halvleg fik han nemlig sit andet gule kort og måtte gå tidligt i bad, og dermed må Frem undvære topscoreren i næste kamp.

Vanløse pressede herefter på, og Jack Castelijns havde et forsøg på overliggeren efter en time, og gæsterne vadede generelt i chancer. Udbyttet kom med ti minutter igen.

Nicolai Johansen steg til vejrs efter et hjørnespark og pandede bolden ind til 1-1, og Vanløse pressede godt på mod slutningen for at snuppe alle tre point.

Det lykkedes dog ikke, og dermed delte de to hold pointene.


Af Sara Margren

5 kommentarer

Blatter55 18:25          
Tonni blev ikke skurk , derimod må dommer og linjedommer betegnes som skurke.
Jeg har set mange fodboldkampe i mit liv og jeg har aldrig ser en dommer med så mange fejl ,selv linjedommerne manglede kvalitet .
SARA fra bold skriver at Vanløse vadede i chancer , du er vel ikke gift med Dommer Martin Outzen . De har 4 chancer , de for scoret trods kæmpe frispark på en Frem spiller , et skud på overliggeren dog var Vanløse spilleren 3 meter OFF-Side , men linjen vogteren kunne ikke følge med , og overså iøvrigt et hjørne til Vanløse Dommeren havde et hav af mærkelige kendelser og var ærlig talt piv ringe .Det røde kort kommer iøvrigt efter et muligt straffespark til Frem , istedet provokere 4 Vanløse spiller Tonni A til tumult og uden at have set
hvad der skete gav den uduelige dommer et gult kort til en Vanløse spiller og Tonni , derfor rødt kort ,
Intet rødt kort til Vanløses målmand for nødbremse Intet rød kort til en Vanløse spiller for at smadre Sundstrup ned med knopperne forrest,
Generelt set dømte han mest imod Frem ,
Selv da Vanløse var en mand mere havde Frem flere chancer , Sara hvad er det for en kamp du har set ..

Synd for kampen og de 22 aktører og de 1000 tilskuer i Valby Idrætspark
Divibold 20:55          
Jeg er enig med dig i, at dommeren ikke var optimal i dag, selvom jeg ikke synes der frispark ved målet. Det var bare gået headet ind og dårlig zone-opdækning. Der er i følge reglerne ikke rødt kort til Vanløse målmanden, både fordi angriberen ikke kan nå bolden efter sin berøring og fordi, at målmanden går efter bolden, og der i den forbindelse ikke både kan være straffe og rødt kort i samme situation.
Det der irriterer mig mest ved dagens kamp, er at Vanløse viser sig at have overhalet os!! Og det er med meget færre midler og meget mindre setup end os.. Man må sige at træner Jesper Holdt har fået noget ud af det hold, han har bygget op de sidste 4-5 år, hvor de er gået fra midterhold i DS til tophold i 2. division, og overhalet os og andre "store" klubber i 2 sæsoner nu, selvom de har meget mindre at gøre med end alle andre hold i 2. division. Vi burde gå efter en træner som ham, og så give ham lang snor til at bygge holdet op!!
Blatter55 21:09          
Video fra kampen viser frispark til Frem ved målet , som iøvrigt ikke dækker Zone , men mand mand ,
Dommeren kan til enhver tid give et rødt kort ,
Det er et skøn , og den har jeg fra en der dømmer højt oppe
Jeg vil ikke gå i debat om Vanløse.
Divibold 21:38          
Arh, der er 2,5 meter fra Vanløses målscorer til nærmeste mand, da hjørnesparket bliver taget. Så jeg håber da, det er zone, for ellers er det verdens dårligste mand-mand opdækning :-) Nu har jeg set videoen igennem flere gange. Hvem laver frispark på hvem? Vi må være realistiske når vi bedømmer os selv, ellers bliver det jo utroværdigt.
Og her er lovteksten: »Hvis en målmand eller forsvarer i straffesparksfeltet reelt og ærligt har forsøgt at gå efter bolden, vil der ikke længere blive givet et rødt kort, kun et gult kort,«
Blatter55 23:05          
Nu pudser du brillerne ,
Frem dækker mand mand , og nej der er ikke 2,5 meter til andre , de står 3 Vanløse spillere hvor den ene holder frem spiller nede med sine arme således at han ikke kan hoppe op . Derfor frispark ,
Og nej målmanden skal have et rødt for at gå efter manden fremfor bolden
Godnat
Søndag 20. oktober