Luk

Fremad A. hyrer tidligere Roskilde-ejer

| 1. Division | 0 kommentarer

Infoboks

Den tidligere FC Roskilde-ejer Bo Tue Knudsen er blevet ansat som kommerciel direktør i Fremad Amager.

Fremad Amager har ansat Bo Tue Knudsen som ny kommerciel direktør i klubben.

Knudsen var indtil i foråret ejer af FC Roskilde, inden Carsten Salomonsson overtog roret i klubben, og nu fortsætter han altså på Amager.

- Jeg ser Fremad Amager som en enormt spændende klub med et kæmpe potentiale på den sportslige såvel som den kommercielle side, og jeg glæder mig til at være en del af holdet, siger Bo Tue Knudsen til Fremad Amagers Facebook-side.

- Jeg tror især, at jeg kan bidrage positivt i forhold til samarbejdspartnere og sponsorer, og ikke mindst vores fantastiske fans, således at alle får en god oplevelse omkring klubben og i Sundby Idrætspark.

Bo Tue Knudsen kommer ifølge Fremad Amager til at fokusere på blandt andet sponsorkredsen, stadionafvikling og -aktivering.


Af Sara Margren
Mandag 19. oktober
Søndag 18. oktober