Luk

Fremad A. og Kolding skød med løst krudt

| 1. Division | 6 kommentarer

Infoboks

Fremad Amager - Kolding IF 0-0
1. division

Hverken Fremad Amager eller Kolding IF kunne få netmaskerne til at blafre i en chancefattig affære, der altså endte 0-0.

Fremad Amager kunne spille sig på en delt andenplads med Silkeborg IF, hvis det blev til en sejr i lørdagens hjemmekamp mod Kolding IF.

Gæsterne skulle omvendt bruge pointe for at komme væk fra bunden efter en svær sæsonstart, hvor syv point i ti kampe betød, at de lå næstsidst inden dagens kamp.

Amager-klubben kom til de første løse muligheder, Kristoffer Munksgaard var ved at nå frem til en stikning, mens Lukas Engel forsøgte sig fra en spids vinkel, men uden succes.

I den anden ende forsøge Christian Kudsk sig fra distancen, men afslutning strøg tæt forbi mål.

Små ti minutter før pausen kom Kolding til en god omstillingsmulighed, som Adam Jakobsen afsluttede på, men lige forbi stolpen.

Dermed endte en forholdsvis chancefattig første halvleg uden scoringer.

Fremad Amagers Reda Rabei kom til første mulighed efter pausen, hvor han forsøgte sig fra en spids vinkel. Det gav en ripost, som Pierre Larsen dog ikke kunne nå frem til.

Ti minutter senere forsøgte Mads Eriksen sig med hovedet efter et hjørnespark, men Kolding-kaptajnen headede over mål.

20 minutter før tid tog Toku en fin dribletur for Fremad Amager, inden han lagde den til rette for Markus Bay, der sparkede forbi målet.

I 91. minut fik Kolding tilkendt et frispark på kanten af feltet, som Mads Eriksen tog sig af. 

Han sparkede i første omgang i muren, hvilket gav ham en mulighed for en flugter på returbolden. Den mulighed tog han og sparkede første gang, men Jacob Pryts Larsen reddede. 

Dermed blev det ikke nogen scoringer denne eftermiddag på Amager. 


Af Andreas Roesen

6 kommentarer

NeverDefeated 16:56          
Lad os få det Kolding-hold ud, de spiller simpelthen sådan en rædderlig omgang fodbold.
bruger 155183 18:03          
Spillede de fodbold?
Schmidt-KIF 18:24          
Det er simpelthen så sjovt at høre fans der tror deres klub er Guds gave til fodbolden klage over hvor dårlige Kolding er.
Det sker hver gang vi kommer ind på deres stadion og ødelægger festen.
Faktum er KIF havde dobbelt så mange forsøg som Fremad som spillede som en sæk lopper foran mål.
Få nu bare sutten i munden igen og indrøm jeres hold var ineffektive i dag.
Forza KIF.
kallekut 18:59          
Har set Fremad A. på udebane flere gange efterhånden - de er som nat og dag, ude og hjemme -
I dag, var de som tophold, hjemme, en kæmpe skuffelse, skabte intet, og et fortjent point til gæsterne, kan vel kun de mest fantastiske blå engle, vel se som værende ufortjent
AltidBlå 20:51          
Schmidt, nu skal der jo to hold til at skabe en god fodboldkamp.
Dette var tilsyneladende ikke noget Kolding havde tænkt sig at bidrage til.
Fra samme øjeblik I kørte over Kalvebod Broen var i godt tilfreds med det ene point.
Pointofview 07:21          
Med Fremad Amagers målstatistik var der ingen grund til at Kolding skulle fare frem fra første fløjt som hovedløse kyllinger. En fornuftig taktik at dæmme op for Toku, Larsen m.v. så at køre hjem med et point og clear sheet er godkendt. Så må alle dem med fine fodboldfornemmelser mene hvad de vil.
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar