Luk

Fremad Amager gafler 19-årig nigerianer

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Fremad Amager har forstærket deres midtbane med 19-årige Moses Enokela Candidus, der kommer til klubben fra russisk fodbold. 

Lørdag spillede Fremad Amager testkamp mod Lyngby, og her havde de en prøvespiller med. 

Det var Moses Enokela Candidus, som klubben så an, og der har tirsdag udmøntet sig i en kontrakt parterne i mellem. Han kommer til klubben fra russiske FDC Vista.

- Sidste år var Moses med i nogle træningskampe for Fremad Amager på træningslejren i Tyrkiet og har siden gennemgået en flot udvikling i Rusland. Med afskeden af Franco manglede vi en mand inde centralt, der har hovedstyrken i at gå forrest i duellerne og gå aggressivt til værks.

- Udover at være ekstrem stærk, besidder han et godt overblik, har en fin teknik og god acceleration. Både vi og Moses ved, det kræver udvikling herfra, men han er allerede mere end klar til at tage et ansvar på skuldrene, siger sportschef Jacob 'Gaxe' Gregersen. 

Fredag kan Candidus få debut mod FC Helsingør i NordicBet Ligaen. 


Af Andreas Roesen
Søndag 25. juli