Michele Guarini har været i træner for Fremad Amager i de seneste fire år. Han overtog et kriseramt 2. divisionshold, som han i den mellemliggende tid har gjort til et stabilt Viasat Sport Divisions-mandskab, der i dag ligger nummer otte og fortsat er med i landspokalturneringen.
Guarinis tid på Sundby Idrætspark har dog været præget af uro i kulisserne. Masser af spillere og også et par assistenttrænere har forladt klubbens før tid, fordi de ikke havde forståelse for Guarinis ledelsesstil - uagtet, at Fremad har været i noget nær uafbrudt fremgang under hans ledelse.
Fremad Amager er ikke utaknemmelige over Michele Guarinis indsats, men mener at tiden er inde til et ledelsesskifte. Årsagen er til dels, at klubben har fået mulighed for at ansætte erfarne Benny Johansen, som i sidste uge blev fyret hos liga-rivalerne Ølstykke.
Benny Johansen har rig erfaring fra topfodbold med især FC København og Silkeborg, og han har både vundet guld, sølv og to pokalfinaler. Nu skal han forsøge at overføre noget af fortidens succes til Fremad Amager.
Benny Johansen tiltræder i sin nye stilling i Sundby på mandag den 4. oktober.































