2022-01-12 12:00:02

Fremad Amager snupper Gustav Marcussen

Fremad Amager henter den tidligere Lyngby- og Silkeborg-spiller Gustav Marcussen på en fri transfer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fremad Amager har fuld gang i oprustningen til det spændende forår i 1. division, og onsdag kan klubben præsentere endnu en forstærkning.

Kontraktfrie Gustav Marcussen er ny mand i Fremad Amager frem til 2024, efter han forlod Silkeborg denne vinter på en fri transfer.

23-årige Marcussen har en fortid i Lyngby og Uerdingen, men efter økonomiske problemer i den tyske klub vendte han i sommer hjem til Silkeborg på en kort aftale.

- Allerede da vi fik besked om Gustavs afsked med Silkeborg IF, som har været suveræne i deres oprykningssæson, tog vi kontakt til ham med det samme, siger sportschef Jacob 'Gaxe' Gregersen.

- Det er en stor forstærkning til vores offensiv. Gustav har spillet over 80 i Lyngby med en oprykning til følge. Derudover var han fast mand i 3. Liga hos KFC Uerdingen og kunne så derefter skrive kontrakt med Silkeborg IF, der også tog en billet til Superligaen.

- I Gustav får vi en profileret spiller, der kan gøre forskellen i kampene. Han er ekstremt stærk på bolden og skaber ubalance hos modstanderen når han udfordrer sin direkte modstander. Det giver os nogle gode muligheder rent offensivt med en spiller som ham på holdet.

- Han går direkte ind fra dag et, og giver den gas. De fem spillere vi nu har præsenteret, har alle samme mål for deres periode i klubben. Opbyggelse af vindermentalitet, hårdt arbejde og sulten efter at jagte vores konkurrenter over os.

Gustav Marcussen nåede fire kampe i Silkeborg, hvor det blev til en enkelt assist for offensivspilleren.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce