Luk

Frendrup hylder BIF-keeper: Stod vanvittigt

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Morten Frendrup var meget glad for Mads Hermansen efter sejren over Randers, da Brøndby-målmanden stod en vanvittig kamp og reddede de danske mestre.

Brøndby formåede at slutte efterårssæsonen i 3F Superligaen af med manér, da de hjemme på Vestegnen sendte Randers FC hjem med et 0-1-nederlag i bagagen.

Dermed sikrede de danske mestre sig en vigtig sejr i den tætte topstrid, og det kan de i den grad takke Mads Hermansen for, da Brøndbys målmand stod en flot kamp.

Det fortæller Morten Frendrup efter den vigtige sejr, hvor han desuden gav Hermansen et kæmpe kram.

 - Jeg var pisseglad. Mads stod fuldstændig vanvittigt i dag. Så ja, det var bare en forløsning. Lige for tiden har vi marginalerne med os, og vi har nogle spillere nede bag ved og en keeper, som bare leverer hver eneste gang.

Frendrup og Hermansen har en fortid sammen på Brøndbys U17-mandskab, og derfor er det også specielt for midtbanespilleren at spille sammen med sin gode ven.

- Det er fantastisk at kunne dele de her oplevelser med Mads. Han er en af mine rigtige gode kammerater, og at jeg kan se ham stå sådan en kamp, gør mig bare utrolig glad, siger Morten Frendrup.

Brøndby ligger over julen på tredjepladsen i 3F Superligaen, hvor de blot er tre point efter rivalerne fra FC København på andenpladsen.


Af Raymund Nelausen
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar