3F Superliga -Friis om Alis bytur: Uacceptabelt og skuffende
2019-07-22 10:08:01
Foto: Getty Images

Friis om Alis bytur: Uacceptabelt og skuffende

AaB-cheftræner Jacob Friis siger til Ekstra Bladet, at det er uacceptabelt og skuffende, at Wessam Abou Ali var i byen lørdag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Wessam Abou Ali var blandt navnene, da AaB lørdag offentliggjorde sin trup til søndagens kamp mod SønderjyskE.

Men da startfløjtet nærmede sig, var den unge offensivspiller ikke at finde på stadion i Aalborg.

I optakten til kampen fortalte sportsdirektør Allan Gaarde til Eurosport, at årsagen var, at Wessam Abou Ali var blevet set i byen i Aalborg lidt for sent lørdag aften – og derfor var han blevet droppet.

Cheftræner Jacob Friis tog beslutningen, og han tager da også kraftig afstand fra sin unge spillers gøren og laden.

- Sådanne ting kan vi ganske enkelt ikke acceptere. Jeg har talt med og fortalt ham, at det er både uacceptabelt og skuffende. Sådan noget gør man ikke som AaB-spiller, siger Jacob Friis til Ekstra Bladet.

Wessam Abou Ali var heller ikke med i truppen, da AaB åbnede sæsonen mod Lyngby Boldklub.

Annonce

33 kommentarer

Se kommentarer
Annonce