Luk

Friis trods skidt start: Der er krummer i Prica

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

Lyngby - AaB 0-0
Superligaen Grundspil
77' 0-0 Tim Prica

Jacob Friis er trods Tim Pricas dårlige debut for AaB sikker på, at den unge svensker nok skal blive en gevinst for AaB.

Tim Prica fik søndag en forfærdelig debut i dansk fodbold, da han efter bare 13 minutter på banen fik direkte rødt kort i AaB's 0-0-kamp mod Lyngby.

AaB-træner Jacob Friis lægger ikke skjul på, at Prica handlede forkert i situationen, men samtidig er han optimistisk for den 18-årige svenskers fremtid i det nordjyske.

- Vi snakker meget om at lukke modstandernes omstillinger ned, og det må man gerne gøre højt på banen, for så er det sjældent, at det giver rødt kort, men når man det sker, som det gjorde, så fik dommeren mulighed for at gøre, som han gjorde. Der er ikke så meget at diskutere.

- Fodboldmæssigt skulle han jo have taget løbeduellen, og så kunne han måske have rykket ham lidt i armen, og så havde han ikke fået rødt, siger AaB-træneren.

- Man tager en masse valg som fodboldspiller, og det var måske ikke det smarteste valg, men han gjorde det jo ikke af ond vilje, så jeg kommer ikke til at hakke ham ned hverken offentligt eller ansigt til ansigt. Tim er klar over, at han skulle have ageret anderledes.

- Han er en knægt med krummer i, og han vil det bedste for klubben, så det skal nok blive godt, siger Jacob Friis til bold.dk.

Tim Prica kom til AaB fra Malmö FF tidligere på sommeren og har fået kontrakt til 2024.

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Martin Schmidt
Tirsdag 22. september
Mandag 21. september