LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Frisparksdrøn forhindrede Wass og co. fra sejr

| La Liga | 1 kommentar
Frisparksdrøn forhindrede Wass og co. fra sejr
Valencia med Daniel Wass fra start havde mange store chancer og tog også føringen i deres La Liga-opgør mod Real Valladolid, men en frisparksperle af Ruben Alcaraz gjorde, at opgøret på Mestalla endte 1-1

Det har været endnu en kaosfyldt uge i en indtil videre kaosfyldt sæson for Valencia.
 
For efter en miserabel indsats imod Sporting Gijon i Copa del Rey blev belgiske Michy Batshuayi sendt tilbage til Chelsea efter ikke for alvor at have kunne vej til netmaskerne i det spanske.
 
Lørdag skulle Valencia så forsøge at give sine fans lidt at juble over, da de hjemme på Mestalla stod over for Real Valladolid i La Liga.
 
Til forskel for Batshuayi havde Daniel Wass fået genvalg til startopstillingen hos hjemmeholdet, der indledte opgøret med et par chancer, der aldrig nåede at true Valladolid for alvor.
 
Seks minutter før pausefløjt skulle Valencia dog have skudt sig i front, da Dani Parejo fik drevet bolden flot frem, og efter lidt spil frem og tilbage i Valladolid-feltet, faldt bolden før fødderne af Denis Cheryshev, der skød bolden akkurat forbi målrammen.
 
Valencia skulle derfor forsøge at fortsætte deres dominans på bolden i anden halvleg med Wass og Parejo som spilfordelere.
 
Og bare otte minutter inde i halvlegen skulle Marcelinhos mandskab få endnu en stor mulighed for at bringe sig i front, da Santi Mina fremtvang et straffespark ved at blive nedlagt af Fernando Calero.
 
Valladolid-keeper Jordi Masip skulle dog komme sin holdkammerat til undsætning, da han først reddede Rodrigos straffespark, før han også efterfølgende tog returen fra Santi Mina.
 
Wass blev efterfølgende skiftet ud til fordel for franske Francis Coquelin, og den tidligere Arsenal-mand kunne efter 70 minutter juble over at se sin midtbanekollega Parejo score et forløsende mål.
 
For efter selv at have sat angrebet løb blev Valencia-kaptajnen selv med ind i feltet og med en flot førstegangsafslutning kunne Parejo sætte 1-0-føringen i kassen.
 
Nu troede Valencia-fansene endelig på at deres hold var på vej mod en sjælden sejr, men otte minutter før tid lagde Ruben Alcaraz an til at sparke et frispark fra over 30 meters afstand, og med et drøn af en anden verden fik Valladolid-spilleren banket udligningen i kassen.
 
Valencia anstrengte sig for at bringe sig tilbage i føring, men mere blev det ikke til, og så endte kampen på Mestalla 1-1.
 
Det var 11. gang i denne sæson i La Liga-sammenhæng at Valencia måtte gå fra banen med en uafgjort.


Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mads Adam Wegener
Søndag 20. januar
Lørdag 19. januar