Luk

Frisparkshelten Eriksen: Perfekt for mig

| Coppa Italia | 5 kommentarer

Infoboks

Inter - AC Milan 2-1
Coppa Italia
31' 0-1 Zlatan Ibrahimovic
58' 0-1 Zlatan Ibrahimovic
71' 1-1 Romelu Lukaku
90' 2-1 Christian Eriksen

Inter Christian Eriksen blev den store helt tirsdag aften, da han sendte et frispark i nettet dybt inde i tillægstiden i 2-1-sejren over AC Milan i Coppa Italia.

I det 97. minut blev Inter tildelt et frispark på kanten af feltet i kvartfinalen af Coppa Italia mod lokalrivalerne AC Milan. 

Frem trådte Christian Eriksen og krøllede bolden op i det nærmeste hjørne og afgjorde dermed duellen mellem de to mandskaber og sendte Inter i semifinalen.

Det var en tiltrængt succeshistorie for den danske offensivspiller, der ikke så ofte har vadet i succes i det italienske. 

- Jeg forsøger altid at få mest ud af de minutter, jeg får, og jeg er glad for at scoret det frispark. Det var perfekt for mig. 

- Vi vidste, det ville blive en svær kamp. Intensiteten er høj i lokalopgørene. Det var hårdt, men vi er glade for at have nået den næste runde. Jeg dedikerer sejren til min nyfødte datter, min familie og alle fansene, siger Christian Eriksen til klubbens hjemmeside.

I semifinalen møder Inter vinderen af onsdagens opgør mellem Juventus og SPAL.

 


Af Andreas Roesen
Lørdag 6. marts