Luk

Frustreret Breel Embolo: Vi fortjente sejren

| EM | 0 kommentarer

Infoboks

Wales - Schweiz 1-1
EM Gruppe A
49' 0-1 Breel Embolo
74' 1-1 Kieffer Moore

Breel Embolo scorede mod Wales, men angriberen ærgrer sig alligevel over, at Schweiz ikke formåede at besejre waliserne.

Wales og Schweiz tørnede lørdag sammen i de to holds første EM-kamp ved sommerens slutrunde, da det blev til et 1-1-resultat efter en scoring fra Breel Embolo og Kieffer Moore.

Efter opgøret blev Breel Embolo kåret til kampens spiller, men angriberen finder alligevel resultatet frustrerende, siger han til UEFA.

- Jeg føler en smule frustration over resultatet, fordi vi havde chancerne for at score mål nummer to, men vi tog dem ikke.

- Måske var vi for passive efter det første mål. Vi fortjente sejren, men det endte med et uafgjort resultat, og det er en skam, siger Embolo ifølge UEFA og tilføjer:

- Vi må tage de positive ting med os, få noget hvile, fokusere på næste kamp, og så må vi tage de gode ting fra denne kamp med ind i den næste.

Næste kamp for Schweiz er på onsdag mod Italien. Den kamp spilles klokken 21.


Af Krister Olsen
Torsdag 5. august
Onsdag 4. august