Luk

Frustreret Gytkjær: Får ikke større muligheder

| 3F Superliga | 3 kommentarer
Frustreret Gytkjær: Får ikke større muligheder
Foto: Getty Images

Frederik Gytkjær følte, at Lyngby var det bedste hold i søndagens nederlag til Esbjerg og er frustreret over, at holdet ikke fik point med hjem.

Markus Halstis enlige mål blev forskellen, da Esbjerg søndag slog Lyngby med 1-0 hjemme på Blue Water Arena.

Lyngby var en mand i overtal i kampens slutfase, og Frederik Gytkjær var efter kampen meget frustreret over nederlaget til de vestjyske værter.

- Vi får ikke større muligheder for at få point end i dag. Vi sidder på spillet og mangler den sidste skarphed. Det er pisseærgerligt, siger Gytkjær til TV3 Sport.

- Den er tung i dag. Jeg synes, vi har mulighederne for at få point, og det lykkedes ikke.

- Jeg føler, at vi er det klart bedste hold på banen og får et dumt dødboldmål imod os. Vi har en masse chancer, som vi ikke får udnyttet, og det er en superærgerlig følelse.

Lyngby har nu tabt to kampe i træk og indtager tiendepladsen i Superligaen med seks point for seks kampe.


Af Daniel Laursen
Mandag 16. september