Luk

Frustreret Kadrii: Var så dårlige i de første 30

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Bashkim Kadrii er irriteret over OB-præstationen mod FCK, hvor han synes, at fynboerne var uskarpe og leverede en dårlig præstation i starten af kampen.

OB har fået en fin start på sæsonen, men søndag led de sæsonens første nederlag i Superligaen til FCK.

Københavnerne startede opgøret stærkt, og OB's Bashkim Kadrii er langtfra tilfreds med deres præstation foran en flot kulisse. 

- Vi starter rigtig dårligt ud, og vi mangler skarphed. Vi er virkelig uskarpe, og det er ikke godt nok i de første 20-30 minutter.

- Vi har set frem til kampen, og jeg synes, at vi har set gode ud, men det skuffer mig lidt, at vi er så dårlige i de første 30 minutter.

- Det er en sindssyg kulisse, og det er det, som vi spiller for. Derfor irriterer det mig, at vi skuffer vores fans så meget, siger Kadrii til TV3 Plus.

I næste weekend skal OB prøve at komme tilbage på sporet mod de unge drenge for FC Nordsjælland. 

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Theis Fischer Brandt
Torsdag 23. september