Danmark -Frustreret OB-profil: Mangler noget selvtillid
2020-11-12 11:00:02
Foto: Getty Images

Frustreret OB-profil: Mangler noget selvtillid

OB-talentet Mads Frøkjær har ikke præsteret på samme høje niveau, som han gjorde i sidste sæson, og det rammer selvtilliden, fortæller den frustrerede OB’er.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

BAS

0 - 3

OB

13'
01
Jeppe Tverskov
Mål
39'
02
Jørgen Skjelvik
Mål
67'
03
Troels Kløve
Mål

Mads Frøkjær var sidste sæson en af de helt store profiler på OB-holdet, men præstationerne har i denne sæson ikke helt fulgt det høje niveau fra seneste sæson.

Det frustrerer OB’eren, der onsdag misbrugte masser af chancer i 3-0-sejren over BSF i Sydbank Pokalen.

- Det var lidt irriterende, men det har været meget sigende for den her sæson. Det sidste virker ikke til at ville noget lige i øjeblikket, og det er frustrerende, siger han til bold.dk og fortsætter om vejen ud af den onde spiral:

- Det er svært at sige. Når det først lykkes en gang, så får man mere selvtillid og så kommer det stille og roligt. Jeg mangler lige den energi-udløsning i form af en hel præstation med mål, assist og generelt godt spil. Det kæmper jeg for at få, men når det ikke lykkes, så er det selvfølgelig frustrerende. 

Frøkjær blev i løbet af sidste sæson et af OB’s mest spændende navne, men den øgede opmærksomhed er ikke noget, der tynger den 21-årige tekniker.

Det er mere ham selv, der står for det pres, og han erkender, at selvtilliden mangler for tiden. 

Den skal tilbage, hvis Frøkjær skal bevare pladsen på OB-holdet, mener han.

- Der har hele tiden været et stort pres på mig fra mig selv. Jeg er lidt ligeglad med, hvad andre står og råber, for det er mest mig selv, der bliver irriteret. Det frustrerer mig selv, at de sidste fem-ti procent selvtillid, som jeg havde sidste sæson, mangler. 

- Om det skyldes, at der pludselig er mange flere om buddet på holdet, det skal jeg sgu ikke kunne sige. Men jeg skal i hvert fald snart finde det lidt tilbage, hvis jeg skal blive ved at spille.

Frøkjær har spillet otte Superliga-kampe i denne sæson, hvor han er startet ude i en enkelt, og han har bidraget med tre oplæg.

Han startede ude i forrige runde mod AC Horsens.

Tilbage på Vestegnen: Sjovt at høre tonen

Frøkjær var onsdag tilbage på Vestegnen, hvor han selv er fra. Helt hjem er Ballerup dog ikke for Hvidovre-knægten, men han kunne hurtigt genkende, hvor han var henne, da han mødte BSF.

- Jeg vil ikke kalde Ballerup mit hjem, men da jeg hørte, hvordan de gik og snakkede og også til dommerne, så kunne jeg godt genkende noget af det, fra jeg selv spillede herovre, siger han og uddyber:

- Det er bare en anden tone og en anden måde at snakke på. Det er meget sjovt, når man ikke hører det så ofte. Det er fint at kunne være på afstand, ikke hidse sig lige så meget op som dem og så bare lytte på dem. 

Han siger om sejren på 3-0:

- Det var en fortjent sejr. Det var lidt rodet spil, som det jo er i pokalkampe på den her tid af året, men jeg synes egentlig, vi var i god kontrol hele tiden.

Han har deltaget i begge OB’s pokalkampe. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

BAS

0 - 3

OB

13'
01
Jeppe Tverskov
Mål
39'
02
Jørgen Skjelvik
Mål
67'
03
Troels Kløve
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce