Luk

Frustreret Viborg-profil: Har det ad helvede til

| Sydbank Pokalen | 3 kommentarer

Infoboks

Kolding IF - Viborg FF 3-1
NordicBet Liga
14' 0-1 Frederik Brandhof
40' 1-1 Mathias Høgsholt
71' 2-1 Sebastian Sommer
90' 3-1 Jeppe Hansen

Viborg-anfører Jeppe Grønning var tydeligt meget frustreret over 1-3-nederlaget i Kolding. 

Viborg kom foran 1-0, men tabte 1-3, da de fredag gæstede oprykkerne Kolding IF, og dermed ser det ikke ud til, at midtjyderne kommer til at spille nogen rolle i oprykningsræset. 

Anfører Jeppe Grønning var da også meget frustreret, da han blev bedt om at sætte ord på sine følelser efter kampen. 

- Det er verdens dårligste spørgsmål. Jeg har det ad helvede til. Hvad skal jeg sige?

- Det er samme sang som i sidste uge. Vi får ikke gjort nok ved de chancer, vi har, og så laver vi små, men meget basale fejl, der koster. Og så vinder man sgu ikke nogen kampe, siger Grønning til TV3 Sport. 

Midtbaneslideren gider ikke forholde sig til situationen i tabellen.

- Vi kigger ikke på tabellen. Det gjorde vi ikke i sidste uge, og det gør vi heller ikke i næste uge. Vi kigger på vores præstationer, og den er vi ikke tilfreds med, så den arbejder vi med, siger Grønning. 

Vejle kan bringe sig 10 point foran Viborg, hvis de slår Fredericia fredag aften. 


 


Af Mikael Blond
Søndag 5. juli