Luk

Fulham må undvære topscoreren i to-tre uger

| Championship | 0 kommentarer

Infoboks

Charlton - Fulham
Championship (22/01)
bet365 4,33 3,70 1,83
NordicBet 4,50 3,75 1,80
Oddset 4,30 3,80 1,77
YouBet 4,45 3,90 1,77

Fulham-bossen Scott Parker fortæller, at hans topscorer Aleksandar Mitrovic er sluppet med skrækken efter et vrid i anklen. Han nøjes formentlig kun med to-tre ugers pause.

Det var faretruende nyt, da Fulhams Aleksandar Mitrovic måtte hjælpes fra banen i weekendens kamp mod Hull City efter et vrid i serberens ankel.

Men Fulham-manager Scott Parker var noget lettet, da han onsdag berettede om udsigterne for Mitrovic.

- Da det først skete, var vi nervøse, og han forlod stadion med en støvle på. Men siden da er han blevet scannet, og vi håber, han er OK igen i løbet af de næste to til tre uger. Mitrovic er en spiller, som har haft meget få skader, og han er rimelig robust, sagde Scott Parker ifølge klubbens hjemmeside og fortsatte:

- Det er ikke ideelt, når din topscorer bliver skadet. Han vrikkede rundt og skadede sine ledbånd i anklen. Når du begynder at se dine nøglespillere blive skadet, er det ikke rart, men det er det, du har en trup til.

25-årige Mitrovic har scoret 18 gange i 26 kampe.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 21. januar