LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Fyret Helsingør-chef: Jeg var røget til sommer

| NordicBet Liga | 1 kommentar
Fyret Helsingør-chef: Jeg var røget til sommer
Foto: FC Helsingør

Infoboks

FC Helsingør - Lyngby
NordicBet Liga (25/05)
bet365 3,25 3,75 2,10
NordicBet 3,05 3,80 2,08
Oddset 3,20 3,70 2,10

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia

Live på Eurosport Player

Advertisement
Advertisement

Peter Feher er blevet fyret i FC Helsingør, og det kom ikke synderligt bag på ham. Han havde forventet at blive fyret til sommer.

FC Helsingør kæmper for livet i 1. division, og situationen kostede mandag cheftræner Peter Feher jobbet.

Mandag blev han kaldt ind på kontoret til direktør Janus Kyhl og klubbens nye ejer, Jordan Gardner, og her fik han altså besked på at pakke sine sager.

Det var dog ikke en chokeret Peter Feher, der efterfølgende forlod lokalet.

- Det kom ikke bag på mig, siger Peter Feher til bold.dk og uddyber:

- Jeg var meget afklaret, og jeg har også sagt, at hvis vi overlevede, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville blive fyret til sommer - sådan er det, når der kommer nye ejere, siger Feher, der var i FC Nordsjælland, da der kom nye ejere der.

- Der kommer nye idéer og folk til, og jeg ville selvfølgelig være udsat. Nu var der en kærkommen anledning til at sige tak for arbejdet, siger Peter Feher.

Ville skabe professionelt miljø
Den 44-årige fodboldtræner tog over i september sidste år og nåede 19 kampe i FC Helsingør - kun fire kampe nåede han at vinde. Noget nåede han dog at rykke på i FC Helsingør.

- Jeg kom til et amatør-miljø, hvor der var træning tre-fire gange om ugen. Truppen talte om oprykningsbonusser, og situationen var kaotisk på grund af nedrykningen fra Superligaen - der var eksempelvis spillere, der ville væk.

- Min største opgave var at få skabt et professionelt miljø. Vi begyndte på morgentræning og fik ansat nogle trænere på fuld tid. Det var det vigtigste for at rykke klubben. Jeg kunne også have valgt at hente spillere for pengene, men jeg mente, at det var vigtigt at tænke langsigtet.

- Jeg prioriterede, og jeg fik det, jeg ønskede, så jeg kan ikke brokke mig over noget, siger Peter Feher.

Troede fortsat på overlevelse
Han forlader FC Helsingør under nedrykningsstregen og med tre point til redning - men han var ikke slået ud.

- Jeg havde stadig troen på, at vi kunne nå det, for der har været positive tendenser, og uheldet kunne ikke fortsætte, siger Feher.

- Jeg havde håbet, at spillerne under de nye forhold ville løfte sig, og det har de også på nogle parametre, men vi har ikke været skarpe nok.

- Vi har haft rigtig mange muligheder for at score flere mål. Vi har brændt straffespark, skudt forbi på friløbere og ramt stolperne, men vi har ikke været skarpe nok foran kassen, siger Peter Feher, som slår fast, at han har det fulde ansvar for den øjeblikkelige situation.

Nu er Peter Feher arbejdsløs, men det har han ikke tænkt sig at blive ved med at være.

- Jeg vil holde lidt ferie og samle lidt kræfter, og så skal jeg selvfølgelig søge nyt job. Jeg er fodboldtræner. Det er mit erhverv, så jeg skal ud og have noget nyt at lave, siger Peter Feher.

Han fortæller desuden, at han opfatter sig selv som en bedre træner nu, end han var, inden han kom til Helsingør.

nicolai@bold.dk

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

1 kommentar

pendlermilton 21:02          
Held og lykke Peter, spænende og se hvor du lander
Tirsdag 21. maj