Luk

Gaarde: Holgersson er en styrmand

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Anorthosis - Omonia Nicosia
1. Division (29/01)
Oddset 2,25 3,10 2,95

AaB's sportsdirektør Allan Gaarde kalder 30-årige Markus Holgersson for en styrmand, som nordjyderne har ledt efter længe.

AaB mister til sommer rutinerede Kenneth Emil Pedersen fra sin bagkæde, men har nu fundet en afløser i den 30-årige svensker Markus Holgersson.

Sportsdirektør kalder svenskeren for en ledertype.

- Markus Holgersson er en stærk forsvarsspiller, og han har båret anførerbindet i de fleste af sine klubber, hvilket vidner om karakter og gode lederegenskaber. Vi har i et stykke tid arbejdet på at lukke en aftale med Markus Holgersson, og vi er glade for, at han har valgt AaB som sin nye klub, siger Gaarde til AaB's hjemmeside og tilføjer:

- Med tilgangen af Markus Holgersson bliver vi tilført den forsvarsstyrmand, som vi har ledt efter de seneste to-tre måneder, og vi er dermed godt dækket ind med Kasper Pedersen, Jakob Blåbjerg og U/19-landsholdsspiller Morten Rokkedal til sammen med Markus at kæmpe om og bestride positionerne i det centrale forsvar.

Holgersson har klubber som Helsingborg, New York Red Bulls og sin nuværende klub Anorthosis på sit CV.


Af Mikael Blond
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar