3F Superliga -Gaarde om Lucas A: Lytter ved 100 mio.-bud
2019-07-30 07:18:36
Foto: Getty Images

Gaarde om Lucas A: Lytter ved 100 mio.-bud

AaB's Allan Gaarde arbejder ikke på et salg af Lucas Andersen, men vil lytte, hvis en klub kommer med et kæmpe bud på anføreren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

AaB

3 - 1

SIF

21'
10
Tom van Weert
Mål
39'
20
Tom van Weert
Mål
41'
30
Mikkel Kaufmann
Mål
78'
31
Ronnie Schwartz
Mål

FC København meldes interesseret i at hente Lucas Andersen i AaB, men AaB's sportsdirektør Allan Gaarde vil holde på sin anfører.

Han slår dog samtidig fast, at han vil lytte, hvis der lander et kæmpebud på Andersen på hans bord, og han udelukker ikke at sælge til en dansk klub, hvis bare buddet er stort nok. 

- Vi har lige hentet ham i Grasshoppers, lavet en femårig aftale med ham og givet ham anførerbindet, fordi han er en enorm vigtig spiller for os, så det er selvfølgelig ikke planen at sælge ham, siger Gaarde til bold.dk.

- Men vi ved også godt, at alting har en pris, og vi afviser ikke at sælge til en med københavnsk, norsk, engelsk eller italiensk dialekt. Kommer de med 100 millioner, tager vi da gerne et møde, men Lucas er ekstremt vigtig for os og en af ligaens bedste spillere – måske den bedste.

- Jeg er ikke blevet kimet ned af FCK, så der er ro på den del. Vi arbejder på en masse omkring transferdelen, men ikke på noget med Lucas.

Lucas Andersen udtalte selv mandag til Nordjyske, at han er smigret over rygterne om FCK-interessen. Han slår dog samtidig fast, at han ikke vil forholde sig til noget, før der er noget konkret.

- Man bliver smigret af interesse, for det vidner om, at man gør noget godt. Det er kun fedt, hvis FCK viser interesse, og det er noget, jeg bliver glad for at læse, men det er heller ikke mere end det, og jeg vil ikke kommentere på rygter, siger Andersen til bold.dk.

Hvis der er hold i rygterne, er du så klar til at tage af sted fra AaB nu?

- Det er svært at forholde sig til rygter. Når der er noget konkret, kan man begynde at forholde sig til det. Jeg er mega glad for den rolle, jeg har her. Jeg er anfører og stolt af at være i klubben.



 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

AaB

3 - 1

SIF

21'
10
Tom van Weert
Mål
39'
20
Tom van Weert
Mål
41'
30
Mikkel Kaufmann
Mål
78'
31
Ronnie Schwartz
Mål
Annonce

44 kommentarer

Se kommentarer
Annonce