LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Gaarde: Sylvestrs personlighed bag stærk start

| Superligaen | 0 kommentarer
Gaarde: Sylvestrs personlighed bag stærk start
Foto: Getty Images

Infoboks

AaB - Hobro
Superligaen Grundspil (01/03)
Oddset 1,45 4,30 7,50

Se Premier League, Superliga og Europa League

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Allan Gaarde tror, at Jakub Sylvestrs personlighed gør, at slovakken så hurtigt er faldet ind i spillet i AaB.

Jakub Sylvestr blev i januars transfervindue hentet til AaB for at løse nordjydernes scoringsproblemer. Det har han efter to kampe gjort, her har slovakken tegnet sig for fire scoringer.

Fantomstarten glæder sportschef Allan Gaarde, der udover de mange mål har fået en behagelig person ind i truppen.

- Det vi havde set, var en angriber, der kan score mål og som er snu i boksen. Og så så vi også en god person, og det er sgu vigtigt, når man henter en ind. Det skal være en, der også har lyst til at bidrage til fællesskabet, siger Gaarde til bold.dk.

- Det gør Jakub, og det er også derfor jeg tror, at samarbejdet går så godt. Han bidrager og deler ud af sin erfaring fra sine oplevelser i udlandet.

Sylvestr havde inden ankomsten til Aalborg blot spillet ti kampe på halvandet år for FC Nürnberg og Paderborn.

- En af de svære ting, når man skal hente en spiller som ham, er, at man ikke har mulighed for at se ham live, i og med at han ikke havde spillet længe, siger Gaarde.

- Spørgsmålet er så, hvor rusten han er, og hvor lang tid det tager, før den rust er banket af. Men det er jo gået fantastisk godt.

Var det den her tvivl som gjorde, at i kun lavede en etårig kontrakt med ham?

- Det var i samtaler med ham, for Jakub havde jo heller ikke så stor viden om dansk fodbold og AaB. Når man har spillet i Dinamo Zagreb og i Tyskland i en del år, har man ikke indgået kendskab til dansk fodbold, siger Gaarde.

- Så det var en fornuftsbeslutning for begge parter, men målet var selvfølgelig allerede dengang, at vi skal få et langt samarbejde. Men det var lidt et spørgsmål om en risikovurdering for begge parter.

Sylvestr har erfaring fra Sloven Bratislava, Artmedia, Dinamo Zagreb, Aue, FC Nürnberg og Paderborn.

jesper@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Jesper Helmin

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 23. februar
Fredag 22. februar