LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Gala holder fast i den tyrkiske top med sejr

| Tyrkiet | 0 kommentarer
Gala holder fast i den tyrkiske top med sejr
Foto: Getty Images

Galatasaray skrumpede Istanbul Basaksehirs føring i toppen af den tyrkiske liga ind til et point, da de hjemme vandt med 3-1 over Kayserispor.

Galatasaray jagter ihærdigt Istanbul Basaksehir i toppen af den tyrkiske Süperlig, og havde derfor brug for tre point, da Kayserispor kom på besøg i Istanbul.
 
Gæsterne, der før dagens kamp lå på en 11. plads i ligaen skulle overraske i kampens begyndelse, da Artem Kravets fik prikket bolden i mål efter fantastiske detaljer af Tjarron Chery.
 
Bare minuttet senere kom Gala dog tilbage i omgangshøjde, da Mbaye Diagne sparkede en returbold i kassen.

Diagne skulle også være på pletten tre minutter før pausefløjt, da han sikkert sparkede et straffespark i kassen.
 
Og som det ikke var nok fik Yuto Nagatomo også scoret til 3-1 i overtiden af første halvleg, hvilket gav det tyrkiske storhold en komfortabel føring at gå til pause til.
 
Anden halvleg blev modsat den første ikke spækket med mål, på trods af at værterne havde chancerne til det. Specielt 12 minutter før tid, hvor Diagne havde en stor mulighed for at fuldende sit hattrick.
 
Det skulle dog ikke komme, og Gala vandt derfor kun med 3-1, hvilket sender dem et point fra Istanbul Basaksehir i toppen af Süperlig.  

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mads Adam Wegener

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 25. maj