Luk

Galatasaray hænger på i toppen efter sejr

| Super Lig | 1 kommentar

Infoboks

Genclerbirligi - Galatasaray 0-2
Süper Lig
44' 0-1 Halil Dervisoglu
53' 0-2 Emre Akbaba

Galatasaray hænger på i toppen af den tyrkiske Super Lig, efter det søndag blev til en 2-0-sejr på udebane mod bundholdet Genclerbirligi.

Galatasaray skulle forsøge at hænge på førerholdet Besiktas, da klubben søndag gæstede bundholdet Genclerbirligi i den tyrkiske Super Lig.

Inden kampen var Galatasaray på tredjepladsen med ni point op til Besiktas på førstepladsen, men Genclerbirligi var næstsidst i tabellen med tre point op til Ankaragücü over stregen.

Forskellen i tabellen satte også sit tydelige præg på kampen fra start, hvor Galatasaray var altdominerende.

Alligevel skulle man hen til kampens 22. minut, inden den første store chance kom, da Ryan Babel sendte et hovedstød forbi tæt forbi mål.

Selvom gæsterne havde kontrollen gennem hele første halvleg, så var det først lige inden pausen, at det lykkedes for Galatasaray at bringe sig foran.

Udeholdet spillede sig rundt om Genclerbirligi-feltet, inden Ibrahim Dervisoglu bankede bolden ind fra distancen til 1-0.

I anden halvleg fortsatte udeholdets dominans, selvom Genclerbirligi kom en smule mere på bolden.

Hjemmeholdet kunne dog ikke ændre på, at Emre Akbaba flugtede en 2-0-scoring i mål kort efter pausen, da en lang aflevering ikke blev afværget af Genclerbirligi-forsvaret.

Et kvarter senere havde Akbaba igen bolden i mål, men scoringen blev denne gang annulleret for hånd på bolden.

Med et kvarter tilbage af kampen havde Marcao også en mulighed for at bringe Galatasaray yderligere foran efter et hjørnespark, men Kristoffer Nordfelt i målet hev en god redning frem.

Hjemmeholdet formåede ikke at svare tilbage i resten af kampen, og dermed går Galatasaray op på andenpladsen i Super Lig. Der er er seks point op til Besiktas på førstepladsen med tre kampe tilbage af sæsonen.

Under nedrykningsstregen er Genclerbirligi fortsat nummer 20 med tre point op til stregen.


Af Krister Olsen
Søndag 17. oktober