Luk

Galatasaray nedlagt trods Emre Mor-drøn

| International | 1 kommentar
Galatasaray nedlagt trods Emre Mor-drøn
Foto: Galatasaray

Infoboks

Fiorentina - Galatasaray 4-1
Træningskamp
42' 1-0 Kevin-Prince Boateng
45' 2-0 Riccardo Sottil
51' 2-1 Emre Mor
61' 3-1 Marco Benassi
83' 4-1 Giovanni Simeone

Emre Mor scorede Galatasarays enlige mål, da Fiorentina vandt 4-1 i en testkamp.

Galatasaray skulle søndag aften i aktion for sidste gang inden sæsonen, da den tyrkiske klub mødte Fiorentina i en testkamp.

Emre Mor startede på bænken for tyrkerne, der var bagud 2-0, da de to hold gik til pause efter de første 45 minutter.

Kevin Prince Boateng gjorde det til 1-0 på et straffespark kort før pausen, inden Riccardo Sottil blev sendt alene igennem tyrkernes defensiv og fordoblede føringen i første halvlegs overtid.

Emre Mor blev sendt på banen fra anden halvlegs start, og den tidligere FC Nordsjælland-spiller skulle ikke bruge mange minutter på banen, før han gjorde sig positivt bemærket.

Han modtog bolden et stykke ud og tog et træk, inden han trykkede af. Bartlomiej Dragowski fik hænderne på, men han kunne ikke holde langskuddet ude af Fiorentina-kassen.

Galatasaray formåede dog ikke at finde det udlignende mål. I stedet kunne Fiorentina gå fra opgøret med en 4-1-sejr, efter først Marco Benassi og siden Giovanni Simeone scorede.

Galatasaray og Emre Mor starter ligasæsonen fredag mod Denizlispor.


Af Jonas Sand

1 kommentar

Jpp 23:09          
"Galatasaray nedlagt trods Bart Dragowski-drop"
Søndag 18. august
Lørdag 17. august