Luk

Galatasaray spillede uafgjort uden Mor

| Super Lig | 1 kommentar
Galatasaray spillede uafgjort uden Mor
Foto: Getty Images

Galatasaray var foran næsten hele kampen, men en sen udligning sikrede Malatayaspor point i en uafgjort 1-1-kamp i den tyrkiske Süper Lig.

Galatasaray kunne med en sejr i dagens kamp bringe sig a point med rivalerne fra Fenerbahce før næste uges lokalopgør. 

Det tidligere FC Nordsjælland-talent Emre Mor var tilbage efter endt karantæne, men træner Fatih Terim havde ikke fundet plads til ham i sin startopstilling.

Fra bænken kunne Mor derfor se en jævnbyrdig kamp, hvor det var favoritterne fra Galatasaray, der var farligst i indledningen.

Efter 23 minutters spil sendte Omer Bayram et indlæg ind i feltet, og her kunne en uopdækket Jean Michel Seri pande bolden i mål til 1-0.

Stillingen holdt til pausen, og selvom Malatayaspor kom fint ud til anden halvleg, så formåede de i lang tid ikke at bryde endegyldigt igennem Galatasaray-forsvaret.

Et minut før tid fik Malatayaspor dog den forløsende udligning. Efter en standardsituation endte bolden for fødderne af offensivsspilleren Guilherme.

Han tog et træk dybere ind i feltet, og så sparkede han bolden i mål i det lange hjørne til kampens slutresultat 1-1.

Galatasaray er derfor to point bag rivalerne fra Fenerbahce inden næste uges lokalopgør.

Emre Mor blev ikke skiftet ind i kampens slutfase. 

 

 

 


Af Benjamin Alexander Helbo

1 kommentar

gala95 19:59          
Fortjent. Idioter.
Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober