Luk

Gartenmann: Silkeborg spillede god fodbold

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Silkeborg - SønderjyskE 0-0
Superligaen Grundspil

Stefan Gartenmann føler, at modstanderne fra Silkeborg spillede en god kamp, og derfor havde oprykkerne nok fortjent sejren, hvis man skulle kåre en vinder i 0-0-kampen.

SønderjyskE startede sæsonen i Superligaen med et enkelt point ude mod Silkeborg, der dominerede store dele af kampen.

Udeholdet blev dog ofte farlige på omstillinger, men alligevel føler SE's forsvarsspiller Stefan Gartenmann, at Silkeborg havde fortjent mere.

- Jeg er okay tilfreds, for som kampen forløber spiller Silkeborg rigtig godt. Havde nogen fortjent at vinde, så var det nok dem, men jeg synes, vi har implementeret flere af de nye ting, som vores træner vil. 

- Vi spiller okay og skaber de chancer, som gør, at man kan vinde, så måske er det fortjent med 0-0. 

- I anden halvleg kunne jeg godt mærke, at det begyndte at nive lidt i læggene til sidst, men sådan skal vi spille. Det skal være dynamisk og der skal være fart over feltet, så vi man skal bare brage på, siger forsvarsspilleren til TV3 Sport.

SønderjyskE og Gartenmann spiller næste kamp hjemme mod Vejle Boldklub.


Af Theis Fischer Brandt
Søndag 25. juli