Luk

Luk

Garvet divisionsspids forlader Frimann og co.

| Danmark | 1 kommentar

Infoboks

Aleksandar Lazarevic siger til bold.dk, at HIK ikke har valgt at forlænge kontrakten med ham. Angriberen er dog ikke skuffet, og han respekterer klubbens valg.

30-årige Aleksandar Lazarevic blev hentet til HIK, der har Per Frimann som sportschef, inden den netop overståede sæson, men tiden i Hellerup-klubben er forbi for den erfarne angriber. 

Lazarevic siger til bold.dk, at klubben har valgt at gå andre veje, men han har det okay med beslutningen.

- HIK ville ikke forlænge. Jeg har det fint med det, og jeg har accepteret det. De sagde det til mig tidligt, så det respekterer jeg meget, så jeg har kunnet få tid til at finde noget andet. Det er, hvad det er. Jeg kan ikke sætte en finger på, hvordan de har opført sig, siger Aleksandar Lazarevic til bold.dk. 

Er du skuffet?

- Nej, jeg er ikke skuffet, men jeg føler godt, at de kunne have fået mere ud af mig. Der mangler jo noget rutine på holdet, men det er deres valg, så det kan jeg ikke gøre noget ved. 

Lazarevic, der også har spillet for Brønshøj, Hvidovre, HB Køge og FC Helsingør, mener, at spillestilen i HIK ikke gavnede ham. Det blev til i alt 28 kampe med syv mål og et oplæg til følge i 2. division for HIK.

- Det har været lærerigt, men jeg har ikke fået det ud af det, som jeg ville. Det år, hvor jeg spillede i Brønshøj, blev holdet nummer to, og så tænkte jeg, at man skulle med om oprykning. Der skete en masse med corona og forskellige ting. Spilletiden blev aldrig indpasset til mig. 

- Jeg kom ind, og de kan godt lide at spille fodbold, men der blev bare ikke plads til en nier som mig, og det byggede min sæson på. Der blev mere spil med bolden i forhold til det direkte, siger Aleksander Lazarevic til bold.dk. 

HIK endte som nummer seks i 2. division. 


Af Anders Jensen

1 kommentar

B.B. 07:34          
BB Alex
Mandag 27. juni
Søndag 26. juni