LeoVegas.dk ready? betfair Gratis Chance Casino24 Advertisement

Geniale Griezmann sikrede Atletico-triumf

| Europa League | 36 kommentarer
Forfærdeligt skudforsøg i Europa League finalen
Highlights: Griezmann i hopla, da Atletico vandt Europa League
Griezmann udbygger føringen med sit andet mål
Payet grædefærdig efter skade
Griezmann udnytter Marseille fejl
Highlights: Griezmann aflyste Wengers europæiske afskedsfest på Emirates
Highlights: Fernando Torres scorer mål nr. 100 i klubbens 115-års fest
Smask! Griezmanns sublime teknik sender Atletico på 2-0
Geniale Griezmann sikrede Atletico-triumf
Foto: Getty Images
Emotionelt øjeblik! Torres' sidste farvel til Atletico
Highlights: Torres scorede to i sin afskedskamp på Wanda Metropolitano
Fernando Torres slutter i Atletico Madrid med manér
Marseille: Den franske klubs dystre fortid med matchfixing
Antoine Griezmann viste verdensklasse og stod for to Atletico Madrid-scoringer i Europa League-triumfen mod Marseille. Gabi lukkede kampen til 3-0 i kampens afslutning. 

Onsdag aften dannede Parc Olympique Lyonnais ramme om dette års finale i Europa League mellem Marseille og Atletico Madrid. 

Det spanske storhold skulle forsøge at gentage succeserne fra 2010 og 2012, hvor Europa League-trofæet endte i Madrid, og Atletico havde alle de store stjerner med til opgøret. 

I startopstillingen havde spanierne således både Antoine Griezmann, Koke og Diego Costa, men også Marseille havde et slagskraftigt hold med til kampen. Rudi Garcia havde fundet plads til både Florian Thauvin, Lucas Ocampos og franskmændenes største stjerne, Dimitri Payet. 

I kampens åbning var det tydeligt, at begge hold ikke ønskede at blotte sig defensivt, og der var stor gensidig respekt de to hold imellem. Derfor skulle der også en kæmpe fejl til, før kampens første scoring faldt. 

I det 21. minut sparkede Marseille-keeper Steve Mandanda et udspark ud i fødderne på Andre-Frank Zambo Anguissa, der slet ikke fik tæmmet bolden ordentligt. 

Bolden dumpede ned for fødderne af Gabi, der resolut sendte en aflevering frem til Griezmann, der stensikkert sendte Atletico i front bag en chanceløs Mandanda i Marseille-buret. 

Efter spaniernes føringsmål forsøgte Marseille at bringe balance i regnskabet, men det håb led et alvorligt knæk efter en halv times spil, hvor Dimitri Payet blev skadet og måtte lade sig udskifte. 

Det var et hjerteskærende øjeblik, da Marseille-stjernen grædefærdig måtte humpe fra banen. Både med- og modspillere krammede franskmanden, der meget vel kan misse VM-slutrunden for Frankrig. Den franske trup udtages i løbet af torsdagen. 

Resten af halvlegen bød ikke på det store rent chancemæssigt, og derfor gik Atletico til pausen med en 1-0-føring i bagagen. 

Griezmann var dog langt fra færdig med at gøre sig bemærket i kampen, og bare fire minutter inde i anden halvleg gjorde han igen det onde ved sine franske landsmænd. Atletico brød et Marseille-opspil på midten af banen, og efter en række yderst præcis førstegangsaflevering var Griezmann endnu en gang fri i feltet. 

Atletico-stjernen loppede iskoldt bolden over en fremadstormende Mandanda, og så lugtede det for alvor af metal i Atletico-lejren. Scoringen var Griezmanns sjette i otte europæiske kampe i denne sæson. 

Efter 2-0-målet gik Marseille frem i jagten på en reducering, men det blev ikke til meget mere end halve chancer til franskmændene, da Atletico endnu en gang viste prøver på det fremragende forsvarsspil, de kan præstere. 

Med ti minutter igen blev det dog alligevel farligt i Atletico-forsvaret, da indskiftede Konstantinos Mitroglou headede et indlæg mod den bagerste stolpe. Heldet var dog med Jan Oblak i Atletico-buret, der kunne se bolden tage indersiden af stolpen og gå i spil igen. 

Også Clinton N'Jie havde chancen for at bringe spænding i opgøret, men indskifterens afslutning symptomatisk ud til et Atletico indkast. 

I kampens sidste minut lukkede Atletico opgøret til 3-0, da 34-årige Gabi sparkede bolden i det lange hjørne efter flot kontraspil af spanierne. 

Derfor kunne Atletico-jubelen bryde løs i Lyon efter en velspillet Europa League-finale, der endte med en stensikker 3-0-sejr til Atletico Madrid, der dermed kunne løfte Europa League-pokalen for tredje gang på otte år.

Stream AGF - FC København og Brighton - Manchester United på Eurosport Player Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt

36 kommentarer

sunthomas2003 22:38          
Som forventet , dog måske er mål mere end man kunne regne med
Guarana 22:39          
Kedelig finale, men tillykke til AM.
James10 22:40          
Håber ikke Chl finalen bliver så kedelig
BerlinerDK 22:41          
Spansk fodbold igen igen osv ?
Mølbat 22:42          
Efter den hektiske start, der bl.a. gav Germain sin 100 % chance, som han fik skovlet 2-3 meter ved siden af mål, havde Atlético reelt aldrig problemer. Marseille sad ganske vist på spillet i første halvleg, men udover den førnævnte chance kom de ikke for alvor tæt på. Det hjalp dog heller ikke Marseille, at deres defensive midtbanespiller ikke er i stand til at tæmme en bold, som kommer lige i fødderne, samt at deres stjernespiller måtte udgå efter 30 minutter.
Mulleals 22:44          
Vildt Atletico er foran ved pausen.. I 2. Halvleg havde de let spil, at payet må udgå havde styr betydning for Marseille
Ronaldo CR7 22:44          
Fedt at Atletico vinder. Torres når akkurat at vinde en titel med atleti, før han smutter derfra.

OT: Tror ikke det er tilfældigt, at Payet bliver skadet i en finale og går ud grædende.. kan ikke glemme, hvordan han ødelagde det for Ronaldo tilbage i 2016.. han var total ligeglad med at Ronaldo blev skadet, selvom det var ham der var 100% skyld i det.. så man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus..
Lørdag 18. august