Den tidligere FC Midtjylland-spiller Paul Onuachu har stor succes i Belgien, hvor han slår sine folder i Genk, der sidste år sluttede som nummer to – a point med mestrene fra Club Brügge.
Den store nigerianer blev ligaens topscorer med ikke mindre end 33 mål i turneringen, og i Genk er de derfor af gode grunde også tilfreds med den høje angriber.
Tallene fra sidste års sæson vidner da også om et højt niveau, og i Genk er der nogen, der mener, at niveauet er så højt, at Onuachu burde være aktuel på allerøverste hylde.
For eksempel hos Liverpool.
- Så du Liverpool mod Chelsea? Liverpool har de bedste angribere, men ingen med samme profil som Onuachu.
- Han ville have scoret mod ti mand. Jeg siger ikke, at Paul ville spille 90 minutter hver uge i Liverpool, men en klub som den kunne virkelig godt bruge ham, vurderer direktør i Genk Dimitri de Conde overfor belgiske Het Belang van Limburg.
Om Liverpools manager, Jürgen Klopp, er enig i den betragtning kan måske godt være efter Chelsea-kampen, men det lader omvendt også til, at den 27-årige angriber nyder tilværelsen i Belgien.
I den nye sæson er Onuachu i hvert fald startet, hvor han slap med to mål i de første fire kampe i ligaen, hvor Genk lige nu indtager en fjerdeplads.


Genk
Jupiler Pro League
























