Luk

Genk-boss øjner stor milliongevinst for Mæhle

| Genk | 5 kommentarer

Infoboks

Cercle Brugge - Genk
1. Division A (28/11)
Oddset 3,40 3,85 1,95
bet365 3,50 3,75 1,90

Genks bestyrelsesformand, Peter Croonen, ser danske Joakim Mæhle som et af klubbens helt store profiler, der kan indbringe den belgiske klub flere millioner.

Den belgiske klub Genk har en lang historik for at udvikle unge spillere og sælge dem til storklubber for store millionbeløb.

Spillere som Thibaut Courtois, Kevin de Bruyne, Kalidou Koulibaly og senest Sander Berge, der blev solgt til Sheffield United for 180 millioner kroner i forrige sæson, er blot nogle af eksemplerne.

Den historik forventer Genks bestyrelsesformand, Peter Croonen, at fortsætte i den nærmeste fremtid, og her tænker han blandt andet på Joakim Mæhle og den tidligere FC Midtjylland-angriber Poul Onuachu.

- Vores bedste muligheder er uden tvivl Poul Onuachu og Theo Bongonda, som har en speciel og eftertragtet profil. Men Joakim Mæhle er også i høj kurs, siger han til det belgiske medie RTBF og fortsætter:

- Jhon Lucimi har den bedste defensive statistik i Belgien, og vi skal heller ikke glemme Junya Ito. Vores mål er ikke bare at sælge dem. Vi vil holde på dem så længe som muligt og vinde med dem. Og så må vi lade dem gå, når det er det bedste for alle parter, uddyber han.

Joakim Mæhle var i forrige transfervindue snublende tæt på et skifte til Marseille, men skiftet gik i vasken, da Genk eftersigende ændrede deres vilkår for transferen.


Af Lasse Rene
Fredag 27. november
Torsdag 26. november