Jupiler Pro League -Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
2021-12-06 16:17:13
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner

Genk har mandag valgt at fyre cheftræner John van den Brom. I stedet overtager Glen Riddersholm og Domenico Olivieri i samarbejde posten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 5. november tiltrådte Glen Riddersholm som assistenttræner i Genk, hvorfor han forlod jobbet som ekspert hos NENT.

Men bare en måned senere er han allerede blevet forfremmet som konsekvens af, at Genks tålmodighed er opbrugt med cheftræner John van den Brom.

Det har banet vejen for, at Glen Riddershom nu overtager tøjlerne i samarbejde med Domenico Olivieri, der ligeledes var assistent i klubben.

Det skriver den belgiske storklub på deres hjemmeside, hvor de umiddelbart ikke giver udtryk for, at der skulle være tale om en midlertidig løsning, men heller ikke slår fast, at der er tale om en permanent rolle som cheftræner.

Første opgave for den danske træner bliver i Europa League på torsdag, hvor Rapid Wien er gæster. 

19. december venter en ren dansk trænerduel mod Brian Priskes Royal Antwerp.

Glen Riddersholm har i nyere tid været cheftræner hos FC Midtjylland, AGF og SønderjyskE, men han kortvarigt var sportsdirektør hos Vendsyssel.

 

Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer
Annonce