Luk

Genk: Napoli har spurgt på ung norsk profil

| 1. Division A | 0 kommentarer

Infoboks

Salzburg - Napoli
Champions League gruppe E (23/10)
bet365 2,62 3,80 2,45
NordicBet 2,75 3,95 2,40
Oddset 2,75 3,95 2,35

Genk-bestyrelsesformand Peter Croonen har afsløret, at Napoli har gjort tilnærmelser til den unge norske midtbanespiller Sander Berge.

I Genk løber der en ung norsk midtbanespiller rundt og gør det rigtig godt. Han hedder Sander Berge, og han har gjort sig bemærket flere andre steder i Europa.

Genk mødte i Champions League Napoli, og italienerne har allerede gjort tilnærmelser til den 21-årige nordmand, der har spillet fuld tid i både Champions League og den belgiske liga hidtil i sæsonen.

Det afslører Genk-bestyrelsesformand Peter Croonen.

- Napoli har nogle gode direktører, som virkelig sætter pris på vores spillere, og de har også spurgt efter information om Sander Berge.

- Jeg synes, at de priser, der er nævnt i medierne, 150-180 millioner kroner, er en fair vurdering, siger Peter Croonen ifølge football-italia.net til Radio Kiss Kiss.

Sander Berge har været i Genk siden januar 2017, hvor han kom til fra Vålerenga. Trods sin unge alder har han allerede optrådt 12 gange på det norske landshold.

Sammen med Martin Ødegaard og Erling Braut Håland betragtes den unge midtbanespiller som manden, der skal løfte norsk landsholdsfodbold til et nyt niveau.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober