LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Genk og Mæhle brager mod mesterskabet

| 1. Division A | 2 kommentarer
Skandale i Belgien: Anderlecht-fans bliver ved med at kaste fyrværkeri på banen, og så bliver kampen aflyst
Genk og Mæhle brager mod mesterskabet
Foto: Getty Images

Joakim Mæhle spillede igen hele kampen, da Genk fredag aften vandt 3-1 ude over Standard Liege i det belgiske mesterskabsslutspil.

Genk og den tidligere AaB-back Joakim Mæhle skulle fredag aften forsøge at fortsætte marchen mod det belgiske mesterskab, da de på udebane mødte Standard Liege i mesterskabsslutspillet.

Det blev 1-0 til udeholdet kort før pausen, da Leandro Trossard gik fri på venstre kanten og smed et hårdt indlæg ind i skoene på Bryan Heynen, som helt inde under mål fik skubbet kuglen de sidste centimeter over stregen.

Kort tid efter pausen blev det også 2-0 til Genk, da Ruslan Malinovsky spillede Mbwana Samata fri i feltet til en nem scoring.

Leandro Trossard udbyggede føringen til 3-0 med 10 minutter igen af kampen, inden Razvan Marin pyntede på resultatet for Standard Liege med en reducering til 3-1.

Joakim Mæhle spillede hele kampen for Genk og måtte inkassere et gult kort i anden halvleg.

Med sejren trækker Genk fra i det belgiske mesterskabsslutspil og har nu syv point ned til Club Brugge, der mandag spiller ude mod Antwerpen.

Efter indeværende runde mangler der fem spillerunder af mesterskabsslutspillet i Belgien.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Thor Carlskov
Fredag 24. maj
Torsdag 23. maj