Luk

Gent-træner stak til Antwerp: Undskyld Priske

| Jupiler Pro League | 1 kommentar

Infoboks

Royal Antwerp - St.Truiden
1. Division A (25/01)
Oddset 1,72 3,85 4,40
bet365 1,72 3,80 4,50

Gent-træner Hein Vanhaezebrouck må nu undskylde sin kommentarer, efter han tirsdag stak til Brian Priskes Royal Antwerp.

- Jeg undskylder til min kollega Brian Priske, hans stab, deres trup, men også ledelsen og fansene i Antwerp.

Ordene kommer fra Gent-træner Hein Vanhaezebrouck, der nu har fortrudt, at han kastede Brian Priskes Royal Antwerp under bussen, da han tirsdag blev spurgt ind til sit holds tætte kampprogram, hvor der onsdag venter en cup-kamp efter en uge med kamp i Europa og i ligaen.

Han foreslog, at Gent kunne gøre som Antwerp og lade sig udspille af andre turneringer end den belgiske række, så de ikke havde så travlt.

- Vi kan gøre som Antwerp: Lade os selv blive slået ud i to turneringer og så sige, at vi går fuldt efter liga-titlen i maj. Men vi har taget et andet valg. Vi vil blive ved at kæmpe på alle tre fronter, lød det tirsdag fra Gent-træneren.

Men onsdag har Gent-træneren så udsendt en undskyldning på klubbens hjemmeside.

- Det var en forkert kommentar fra mig. Selvfølgelig valgte Antwerp ikke bevidst at blive elimineret fra de andre turneringer. Derfor undskylder jeg til min kollega Brian Priske, hans stab, deres trup, men også ledelsen og fansene i Antwerp.

Brian Priske og Viktor Fischers Royal Antwerp er sikker på at ende sidst i sin Europa League-gruppe og er dermed ude, mens de blev slået ud af Westerlo i den seneste runde af den belgiske pokalturnering.

I ligaen ligger Antwerp nummer to med fire point op til Casper Nielsens og Jonas Bagers Union Saint-Gilloise.

Gent er nummer syv.


Af Jonas Dalgård
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar