Luk

Gerrard afviser: Skal aldrig træne Everton

| International | 13 kommentarer

Infoboks

Sparta Prag - Rangers
Europa League Gruppe A (30/09)
Oddset 2,70 3,20 2,60
bet365 2,80 3,30 2,45

Glasgow Rangers-manager Steven Gerrard afviser, at han nogensinde kunne overveje at blive manager i Everton, og han er derfor meget chokeret over rygterne om skiftet.

I løbet af sommeren må Steven Gerrard have fået teen galt i halsen, hvis han læste de britiske medier. Her blev han nemlig rygtet til Liverpools store rivaler fra Everton, som manglede en ny manager.

Han endte dog ikke med at få jobbet, da Rafael Benitez fik en kontrakt med klubben frem til sommeren 2024.

Men hvis man spørger Gerrard selv, så har det aldrig nogensinde været på tale, at han ville forlade Glasgow Rangers til fordel for et job som manager i Premier League-klubben.

Det fortæller han til ESPN.

- Jeg kommer aldrig til at træne Everton. Jeg er meget chokeret over, at mit navn er blevet sat i forbindelse med det job.

- Jeg ved ikke, hvor det er kommet fra. Om det er fra en avis, eller om der rent faktisk var noget om snakken, men det bliver aldrig aktuelt, udtaler Steven Gerrard til ESPN.

41-årige Steven Gerrard bliver dermed i Rangers, hvor han har en kontrakt frem til 2024.


Af Raymund Nelausen
Søndag 26. september