Luk

Gerrard vil have United i EL-gruppespillet

| Europa League | 9 kommentarer
Gerrard vil have United i EL-gruppespillet
Foto: Getty Images

Infoboks

St. Johnstone - Rangers
Premiership (22/09)
bet365 10,00 5,25 1,28
NordicBet 8,90 4,95 1,31
Oddset 8,80 5,00 1,30

Hvis det står til Steven Gerrard må Manchester United gerne komme op af bowlen som modstander til Rangers FC, når der trækkes lod til Europa League-gruppespillet torsdag eftermiddag.

Når man er Liverpool helt ind til benet, så har man alt andet end sympati for Manchester United.

Sådan er det formentlig også hos Steven Gerrard, som vel i nyere tid er det ypperste eksempel på et Liverpool-ikon.

Nu er han manager i Rangers FC, og her har han sikret klubben en plads i Europa League-gruppespillet, som der trækkes lod til fredag eftermiddag.

Og Gerrard er ikke i tvivl om, hvem han gerne ser som modstander.

- Jeg ville ikke have noget imod at parkere bussen ved Old Trafford, siger Steven Gerrard ifølge Sky Sports.

Pladsen i Europa League-gruppespillet blev sikret torsdag aften, da Alfredo Morelos scorede i overtiden mod Legia Warszawa hjemme på Ibrox Stadium, hvor Steven Gerrard fik hjemmepublikummets kærlighed at mærke.

- En af årsagerne, til at jeg tog det her job, var den opbakning, der er. Udefra kunne jeg se lidelsen og skuffelsen hos fansene, og jeg ville gerne ind og hjælpe, siger Gerrard med henvisning til, at Rangers har haft nogle hårde år efter konkurs og tvangsnedrykning.

- Det er øjeblikke som dette, der gør mig så stolt, og det betyder, at det er det hele værd. Jeg er glad for, at jeg skrev mig op til det.

- Jeg ville have aftener som denne, men at se mine spillere fejre det med 47.000 fans til slut – det var et følelsesmæssigt øjeblik. Jeg var stolt af at være manager for den her klub, siger Gerrard.

Der trækkes lod til Europa League-gruppespillet fredag eftermiddag klokken 13.00.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

9 kommentarer

skovmand 11:14          
Det er skønt at se en traditionsklub som Rangers være på vej tilbage til den store scene i Europa.
Som Liverpool fan kan man i øvrigt ikke blive andet end blød i knæende når det så er Gerrard som står i spidsen for projektet.

Held og lykke Rangers, håber EL bliver en succes og at i år bliver året hvor Celtic virkelig bliver udfordret i ligaen.
Slettet(220030191409) 12:16          
Når man er Liverpool helt ind til benet, så har man alt andet end sympati for Manchester United.
Man behøves tilsyneladende ikke være det helt ind til benet, se bare alle de fans uden relationer til byen Liverpool f.eks danske fans, som hader United for whatever reason, måske far gjorde det, de andre gør det, påtagethed på grænsen til det patetiske :-)
Warwick Road 12:29          
Gerrard! The man who handed in a transfer request, TWICE.

Gerrard! Manden som siger at han er Liverpool through and through, så tager han til sit elskede Liverpools venskabsklub Celtic´s aller største rivaler.

Dette kan ikke være mere Liverpoolsk.
AHUJ 15:34          
@Graceland

Jeg tror, det er et fåtal, der hader United.

Og det går vist også den anden vej, med danske United fans, der ´hader´ Liverpool. :)
Wise1964 15:56          
Graceland har så for en gang skyld ret ... det er sgu lidt absurd og decideret fjollet at man siger man hader Man United (på nær når de spiller mod City).

Jeg anbefaler folk tager et kig på twitter og facebook samt kommentarerne der ofte kommer fra fjernøstlige og afrikanske fans af engelske klubber - der kan man virkelig lære noget om at hade andre klubber og svine til ... det er tit episke statements der fremstammes fra de lokationer.

Internet warrior for the win!
Warwick Road 18:20          
Det er jo vanvittigt, hvor højhellige Liverpool fans er, læs ligeigen.
Hvem er det, som efter har myrdet mennesker tilbage i 1985 STADIG synger om hvor fedt det er, at Everton ikke fik chancen i mesterholdenes turnering????
Hvem er det, som indtil 2011 havde et Steaua flg med på Anfield???
AHUJ 18:41          
@Warwick

Blev din gamle profil banned?
Lørdag 21. september
Fredag 20. september