Luk

Getafe og Bilbao spillede uafgjort i tæt affære

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Getafe - Athletic Club 1-1
La Liga
9' 0-1 Asier Villalibre
75' 1-1 Ángel Rodriguez

Getafe og Athletic Bilbao spillede 1-1 søndag eftermiddag i en meget lige opgør, hvor Getafe var tæt på at tage sejren til sidst. 

Både Getafe og Athletic Bilbao kunne spille sig i top seks, hvis en af dem tog sejren søndag eftermiddag.

Getafe var tæt på at få en drømmestart efter to minutter af kampen.

Jaime Mata sendte en godt skud afsted på kanten af feltet, men her hev Unai Simon en flot redning frem. 

Efter 10 minutter af kampen kom udeholdet fra Bilbao i front efter et hjørnespark.  

Alex Berenguer sparkede indlægget til bagerste stople, hvor Asier Villalibre headede bolden ned i jorden og i mål til 1-0.

Spillet bølgede frem og tilbage i en lige første halvleg, hvor Getafe havde flere muligheder for at udligne, mens Bilbao også sagtens kunne være kommet yderligere i front.

Både Unai Simon i Bilbaos mål og David Soria i Getafes mål hev dog flere gode redninger frem.

Derfor gik Bilbao til pause med en 1-0-føring.

I anden halvleg havde begge hold sværere ved at spille sig til de helt store chancer. 

Hjemmeholdet fra Getafe sad dog mere på opgøret, end de gjorde i første halvleg. 

Derfor var det også fortjent, da de udlignede efter 75 minutter.

Getafes topscorer, Angel, modtog bolden på kanten af feltet, hvor han køligt udplacerede Unai Simon i Bilbaos mål til 1-1.

I overtiden var Angel tæt på at blive matchvinder, men bolden gik lige forbi mål.

Derfor sluttede kampen uafgjort med 1-1, hvilket betyder, at begge hold fortsat er placeret midt i tabellen. 

 


Af Theis Fischer Brandt
Torsdag 28. januar
Onsdag 27. januar