Luk

Getafe straffede Sociedads ti mand

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Real Sociedad - Getafe 1-2
La Liga
5' 1-0 Mikel Merino
53' 1-0 Diego Llorente
69' 1-1 Jaime Mata
89' 1-2 Nemanja Maksimovic

Med ti mand måtte Real Sociedad strække våben til Getafe, som vendte 0-1 til 2-1 i San Sebastian.

Real Sociedad mænger sig i toppen af La Liga, men søndag blev det til klubbens andet nederlag i træk.

Sociedad fik ellers en sand drømmestart på hjemmekampen mod Getafe, da Mikel Merino allerede efter fem minutter kastede sig frem i et indlæg og pandede baskerne foran 1-0.

Martin Ødegaard & co. havde fint fat i kampen i første halvleg, hvor de foruden flere gode muligheder også kom til mål nummer to.

Nacho Monreal jublede over sin første scoring siden skiftet fra Arsenal, men oplægger Portu stod i offside og målet blev annulleret.

La Real kunne dog tage 1-0-føringen med sig ind til pausen, men i anden halvleg vendte tingenes gang ganske pludseligt for hjemmeholdet.

Diego Llorente var dels skyld i det, da han for at forhindre en større chance Getafe-chance tog hånden til hjælp. Med et gult kort i bagagen var det en dum idé. Llorente røg i bad og Sociedad spillede i undertal.

Det kom til at koste. Først udlignede Jaime Mata på et hovedstød, og i næstsidste minut sparkede Nemanja Maksimovic bolden i nettet blandt venner og fjender til 2-1 for Getafe, som dermed stryger op på 11. pladsen.
 


Af Casper Baunsgaard

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober