LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Giftige Aubameyang hamrede Arsenal i finalen

| Europa League | 15 kommentarer
MÅL, MÅL, MÅL! Her får du ALLE scoringerne fra Premier League, Bundesligaen og Ligue 1
Highlights: Valencia - Alaves (La Liga)
Arsenal sikrer femtepladsen med sejr i Burnley: Se alle målene fra 3-1-sejren her
Sikrer Arsenal sejren på Turf Moor: 19-årig angriber scorer sit første mål i Premier League
Mål til Burnley: Barnes scorer til 1-2 - se det her
Giftige Aubameyang hamrede Arsenal i finalen
Foto: Getty Images

Arsenal er klar til finalen i Europa League, efter holdet torsdag slog Valencia med 4-2 i semifinalen. London-klubben er dermed videre med en samlet 7-3-sejr.

Valencia var tvunget til at angribe, da holdet torsdag tog imod Arsenal i den anden semifinale i Europa League.

Arsenal vandt første opgør med 3-1 i London, og Valencia med Daniel Wass i startopstillingen skulle derfor i første omgang op og score mindst to mål – og samtidig holdet buret rent – for at spille sig videre.

Hjemmeholdet fik lagt et tungt pres på Arsenal fra kampens første fløjt, og det gav pote efter 11 minutters spil.

Her fandt Rodrigo holdkammeraten Kevin Gameiro ved bagerste stolpe, og den mulighed udnyttede franskmanden til at daske 1-0-målet i kassen. Så skulle Valencia blot bruge en enkelt scoring for at gå videre.

Arsenal-holdet virkede rystet, og blot få minutter senere var Rodrigo i to omgange tæt på at fordoble føringen – men uden held.

I stedet viste Arsenal stor skarphed og kynisme i den anden ende, da Alexandre Lacazette efter 17 minutters spil headede bolden videre til Pierre-Emerick Aubameyang, som bankede bolden i mål fra kanten af feltet. 1-1.

Herefter fik Arsenal bedre fat, og kampen blev mere lige.

Fem minutter efter pausen kom det, der ignede afgørelsen. Denne gang var det Lacazettes tur til at komme på måltavlen, da han hårdt presset fik vendt sig rundt i feltet og gjorde det til 2-1. Så skulle Valencia op og score fire gange.

Spanierne lagde sig dog ikke. Efter 58 minutters spil fulgte Gameiro nemlig op på en returbold fra Petr Cech og skrabede bolden i mål til 2-2.

Men Arsenals giftige offensiv var ikke færdig. 11 minutter senere var Aubameyang igen på spil, da han satte foden på et indlæg fra Ainsley Maitland-Niles og bragte udeholdet i front med 3-2.

Det mål lod til at tage modet fra Valencia, der aldrig fik svaret igen.

I stedet satte Arsenal tingene på plads to minutter før tid, da Aubameyang hamrede sin tredje scoring i kassen efter fornemt samspil med Henrikh Mkhitaryan.

Arsenal vandt dermed returkampen med 4-2 og er videre til finalen med en samlet 7-3-sejr.

Finalen spilles onsdag den 29. maj i Baku, og her skal Arsenal op mod enten Chelsea eller Eintracht Frankfurt.


Af Anton Græsdal Maajen
Fredag 24. maj