Luk

Giga farce: Benfica-kamp fløjtet af ved 7-0

| Primeira Liga | 18 kommentarer

En fuldstændig vanvittig kamp er fløjtet af i Portugal ved stillingen 7-0 til Benfica. Storklubben mødte Belenenses, der stillede til start med ni mand og fik kampen afbrudt efter 48 minutter.

Det hører sig ikke til i professionel fodbold, hvad der lørdag aften er sket i portugisisk fodbold.

Således er kampen mellem bundholdet Belenenses og storklubben Benfica blevet fløjtet af i det 48. minut, da Belenenses til sidste valgte at have seks spillere på banen, så kampen kunne blive afbrudt ved stillingen 7-0 til Benfica.

Der ligger et stort coronaudbrud som årsag til det sløje hold, som Belenenses lørdag kunne stille.

Ni mand kunne således være med fra start – heriblandt to spillere, der normalt er målmænd – og de forsøgte at kæmpe mod storklubben Benfica.

Efter et minut kom Belenenses bagud på et selvmål, og derefter formåede Benfica at score seks gange mere, så holdene gik til pause ved 7-0 til Benfica.

Og så udspillede sig - endnu flere - scener, man ikke skulle tro kunne finde sted i professionel fodbold.

I pausen skiftede Benfica fem mand, mens Belenenses havde fået nok af strabadserne, så da holdene gik ud til anden halvleg kom kun syv Belenenses-spillere ud på banen.

Formentlig i et forsøg på at få afbrudt kampen på grund af for få spillere på banen, men den slags afbrydelser sker først, når et hold ikke kan mønstre syv mand, så da Joao Monteiro lagde sig på banen og ikke kunne fortsætte, måtte dommer Manuel Mota fløjte kampen af. Det gjorde han efter dialog med ansvarlige fra begge hold.

Det beretter Benfica på sin liveblog fra kampen.

Dermed vandt Benfica altså 7-0 på et selvmål, to mål af Haris Seferovic, et af Julian Weigl og et hattrick af Darwin Nunez i en kamp, der vil gå over i historiebøgerne.

Herunder ses et billede af de ni mand, der stillede til start for Belenenses.


Af Jonas Dalgård

18 kommentarer

Munchen 23:16          
Som jeg skrev i en anden tråd;
Fuldstændig vanvittigt at dette kan finde sted i professionel fodbold i år 2021. Det virker jo som serie 5 en søndag formiddag.
Virkelig uværdigt for sporten - corona eller ej.
Danish_Messiah 23:20          
det jo absurd at den kamp overhovedet kom til start.

hvad fanden skal man gøre når man ikke en gang kan stille 11 mand.


Men forstår heller ikke Benfica, de burde have haft mere respekt og bare stoppe med at spille ved deres første mål.
Jay Bee 23:23          
Belenenses kunne angiveligt sagtens have valgt at udskyde kamopen, men deres præsident valgte ikke at gøre det.
LosMillonarios 23:28          
Fandeme en joke..
Lewandowski er gud 23:29          
Elsker den måde deres 7 mand blev "skadet" på. De giver bolden op og ham sparker bolden til indkast og får en fiber ….
fussballfussball 23:33          
Troede der var regler for at kampe blev udskudt når et vis antal spillere var ude grundet corona, det er i hvert fald tilfældet i Tyskland. Det åbenbart nationale regler
Jakobsen86 00:02          
@Jay Bee
I følge Tipsbladet havde Benfica nægtet at flytte kampen pga. deres kampprogram. Godt nok dårlig stil.
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/absurde-scener-i-portugal-fodboldhold-spiller-med-ni-mand

Totalt farce, at en så ramt klub ikke beskyttes bedre af forbundet og mangel på format af Benfica. Det var ikke en klub jeg havde noget forhold til før - nu er det en klub jeg for altid vil se som lille og uden format.
Søndag 16. januar