Luk

Gigantbrag i Nations League-semifinalen

| UEFA Nations League A | 0 kommentarer

Infoboks

Italien og Spanien brager sammen i den ene semifinale i Nations League, og så skal det danske U19-landshold i ilden.

Onsdag er der en ganske interessant landskamp på programmet.

Italien byder Spanien op til dans i den ene semifinale i Nations League, der møder enten Belgien eller Frankrig i finalen på søndag.

Spanien jagter revanche for EM-semifinalen, hvor de røg ud til Italien efter straffesparkskonkurrence.

Det danske U19-landshold skal i aktion i EM-kvalifikationen mod Nordirland, og så er der en enkelt klubkamp i Danmark.

2. divisionskampen mellem FA 2000 og Kolding IF skal nemlig færdigspilles, efter den blev afblæst i starten af september, fordi Ahmed Daghim faldt om.

Helt præcist skal der spilles 42 minutter af opgøret, som sparkes i gang klokken 19.45.

Alexander Scholz og Kasper Junker skal også i aktion for japanske Urawa Red Diamonds.

Dagens højdepunkter:
12.00 Urawa Red Diamonds - C-Osaka
15.00 Nordirland U19 - Danmark U19
19.45 FA 2000 - Kolding IF
20.45 Italien - Spanien


Af Sara Margren
Onsdag 1. december
Tirsdag 30. november