Timo Werner reddede muligvis en scoring fra Olivier Giroud, men Chelsea-angriberen bærer ikke nag over det.
Chelsea spillede sig lørdag på førstepladsen i Premier League, da de besejrede Leeds med 3-1 på hjemmebane.
Ved stillingen 1-0 til Leeds sendte Olivier Giroud et hovedstød mod mål, der måske havde ramt stolpen eller gået i mål. I hvert fald fik Timo Werner stoppet bolden og sparket den på overliggeren.
Det tager Olivier Giroud dog rimelig afslappet.
- I pausen spurgte jeg, og den havde måske ramt stolpen eller i nettet, men det er okay. Jeg ville have været glad, hvis Timo havde scoret. Han lavede en god assist til sidst, siger den franske angriber til Sky Sports.
Giroud fik da også scoret senere, da han udlignede til 1-1. I midtugen var han også pletten, da han scorede fire gange mod Sevilla, og det giver selvsagt selvtillid.
- Jeg har det godt og selvtillidsfyldt. Jeg spiller med ro. Jeg havde muligheden for at score igen i dag og hjælpe holdet.
- Jeg er glad for holdet og staben. Vi arbejder hårdt til træning. Vi har troen på vores taktik, og det bliver hele tiden bedre. Vi har selvtillid, og det ønsker vi fortsætter.
Næste opgave for Chelsea er tirsdag, hvor de får besøg af Krasnodar i Champions League.
4 kommentarer